Mercy, will you follow me?
Overskriften stammer fra en sang med Counting Crows, det dejlige melodiske stenerrockband. Sætningen dukkede op i mit hoved i morges, da jeg lå i min seng, forsøgte at vågne og bede. Den udtrykker faktisk ret godt hvad livet går ud på, og det endda på hele to måder.
- Mercy, will you follow me? Nådens største helt, Jesus, vil du følge mig?
I kristen sprogbrug taler man tit om at jeg skal efterfølge Jesus. Og det er et vigtigt perspektiv. Men i livet er det tit svært at finde ud af hvad der præcis er Guds vilje og mening i en given situation. Jeg kan bede, men ikke opleve at få svar. Jeg kan tænke på hvad Jesus måske ville have gjort (amerikansk slogankristendom: What Would Jesus Do?), men det bliver valget tit ikke nemmere af. Som regel opleves det som om at jeg er overladt til mig selv, min egen fornemmelse, min egen intuition, min egen fornuft (So help me God!!). For nylig fik jeg en mail, som sluttede af med hilsnen: “God uge, Gud er med.” Der er en dyb sandhed i det. Hvor jeg end går, så er Gud med. Lige meget hvilket valg jeg tager, så er Gud med mig. Gud efterfølger mig hvor end jeg går. Total stalker. Det er ikke muligt at få et tilhold mod ham. Det kan måske lyde knap så sjovt, men primært efterfølger Gud mig med sin kærlighed og nåde. Det er hans sande natur. Han følger mig og overøser mig med sin nåde.
- Mercy, will you follow me? Må jeg efterlade mig nåde hvor end jeg går.
Hvor end jeg går og hvad end jeg gør, så efterlader jeg mig indtryk hos andre mennesker. Nogle gange gode, andre gange dårlige. Mit håb er at jeg først og fremmest må efterlade nåde. At jeg må møde andre mennesker med nåde. Ikke så meget så at de oplever mig som nådig og får et godt indtryk af mig. Jeg kan selvfølgelig ikke sige mig fri for at det spiller ind. Men mest håber jeg at mine medmennesker møder nåde, så deres liv bliver forandret. Store ord. Livsforandring. Men vore liv forandrer sig hele tiden. Og dybest set tror jeg de kan forandre sig på to måder. Enten blive mere nådesfyldte og komme til at ligne Jesus mere og mere. Eller blive mindre nådesfyldte og komme til at ligne mig selv og min egoisme mere og mere. At give et andet menneske lidt mere nåde og glæde i livet, det giver mening. At forsøge at sprede lidt af den Guds kærlighed, jeg selv ikke forstår så meget af, men alligevel ikke kan leve og tænke uden, det giver mening.
Må nåden følge dig!