Jeg
Jeg(!) har spekuleret en del over det med jeget. Hvad er et jeg? Hvad er min personlighed? Hvad er min indre kerne, min identitet? Hvad er forholdet mellem det jeg er og det jeg gør? Har jeg et jeg, eller er det en illusion? Er der noget inde i mig som er objektivt, uforanderligt uanset hvad der forandrer sig uden for mig?
Jeg er ikke blevet vildt meget klogere, men til dagligt går jeg jo ud fra at jeg på en eller anden måde er en person med en identitet og også har et jeg, en vilje som handler. Så indtil der er tvingende beviser for det modsatte, så holder jeg mig til det.
I en nyligt læst filosofibog præsenteres der 9 forskellige bud på hvad et jeg er. Ingen af dem kan siges at være dækkende for hele sandheden, men de giver, i hvert fald nogle af dem, gode bud på perspektiver på jeget. De 9 bud er:
1: Jeget som tænkende ting. Descartes, klassisk fornuftsrationalisme. Jeg tænker, altså er jeg.
2: Jeget som hjerne. Demokrit, materialisme. Jeget er dybest set kemikalier i hjernen. En evt bevidsthed er enten lig med kemikalier eller en illusion.
3: Jeget som en samling af indtryk. Hume. Jeget er hverken en materiel eller tænkende ting, det er stort set ingenting. Jeget er bare en samling af indtryk fra de oplevelser vi har haft igennem vores sanser.
4: Jeget som mulighedsbetingelse for erfaring. Kant. Det er givet at vi har et jeg, ellers kan vi ikke erfare noget. Vi kan ikke erfare at vi har et jeg, men vi må have et jeg for at kunne erfare og bearbejde de indtryk vi får igennem erfaringen.
5: Jeget som intentionel krop. Merlau-Ponty. Som menneske er man sin krop, en krop er ikke kun noget man har, men noget man er. Jeget/bevidstheden er i grænselandet mellem kroppen og verden, i vores handlingsliv.
6: Jeget som udtryk for ubevidste drifter. Freud. Jeget/selvet er kun delvist tilgængeligt for os, da det både består af det selvbevidste og det ubevidste.
7: Jeget som social konstruktion. Mead. Jeget er ikke et privat indre rum med tanker, følelser, osv. Vi skaber vores eget selv gennem interaktion med andres selv. Der kan ikke trækkes en klar grænsen mellem vores eget selv og andres selv.
8: Jeget som fortælling. Ricoeur. Selvet har to aspekter, sammehed og selvhed. Vi forandrer os, men har alligevel et selvforhold, som andre ting ikke har. De to aspekter forenes ved at man fortæller en sammenhængende historie om hvem man har været og hvem man vil blive.
9: Jeget som eksistentiel opgave. Heidegger, Sartre, Foucault. Eksistensen går forud for essensen. Vi er det vi gør.
Læs mere i Lars Fr. H. Svendsen og Simo Säätelä: Indføring i filosofi - det sande det gode og det skønne. Kan meget varmt anbefales.