Nymenneskelæring
Det er vist 5½ år siden jeg sidst sådan for alvor sidst har skullet lære en masse mennesker at kende. Jeg har tit tænkt at det ikke var en af mine stærkeste sider, fordi jeg af natur er lidt genert når jeg ikke kender mennesker så godt. Og sådan er det nok også stadigvæk. Men i de sidste par måneder har jeg skullet lære nogle nye mennesker at kende igen, og jeg har nydt det. Måske trængte jeg bare til det, men det har været rigtig godt at prøve igen. Forleden aften sad jeg sammen med 5, skulle det vise sig, dejlige mennesker, hvoraf jeg kun kendte den ene sporadisk i forvejen.
Det var rigtig interessant at lære dem at kende. Bare at sidde der og iagttage, se på dem, høre dem tale, analysere dem lidt, tænke over det de siger og engang imellem selv forsøge at bidrage med noget klogt, det er fantastisk.
Mennesker er fantastiske, samtale er fantastisk!
Verden er fuld af interessante mennesker, som jeg kan lære at kende, hvis jeg vil. Vildt!