Liv eller tanke?
Hvad er det bedste udtryk for hvad kristendommen går ud på?
Et liv? Jesu liv
En tanke? Retfærdiggørelse ved tro
Noget helt andet?
Magnus Malm diskuterede det lidt i sin fremragende bog Hvisken fra katakomberne, som jeg blev færdig med for et par måneder siden. Jeg har dog ikke helt kunne slippe den her tanke. Hans teori var (har ik bogen her, så jeg husker den ik helt præcist) at med reformationen gik man bort fra jesuitternes fokusering på at det bedste udtryk for kristendommen var Jesu liv og over til reformatorernes dogme om at retfærdiggørelsen af tro var det bedste udtryk for kristendommen. Hans tese er så at det bl.a. er derfor at så mange teologiske traditioner i dag er præget af intellektualisme og af mangel på krop. Kristendommen er blevet en tanke, et sæt dogmer, frem for et levet liv i efterfølgelse af Jesus. Jeg tror heller ikke at det er uden betydning for den teologi man udvikler om man fokuserer meget på evangelierne og Jesus liv eller på fx Paulus breve.
Reformationen var en helt nødvendig og meget vigtig begivenhed. Det går dog mere og mere op for mig, at det at man så skarpt fokuserede på nogle bestemte ting pga den historiske situation man stod i, har gjort at der er andre ting, som fik alt for lidt fokus og stadig får alt for lidt fokus mange steder i dag. Det er en forholdsvis omfattende diskussion, men ret interessant.
Nogen der har et bud? Hvad er det bedste udtryk for hvad kristendommen går ud på?