Gudserfaring
Temperamentsmæssigt er jeg ikke den, som så let begejstres eller har store følelser for ting. Nogle gange kunne jeg godt tænke mig, at det var anderledes, men et eller andet sted har jeg også bare accepteret det. Jeg har dog tit haft, og har stadig, en længsel efter at erfare Gud mere, at få flere oplevelser med ham. Ikke fordi jeg tror det ville blive lettere at tro af den grund, men det kunne da være rart bare engang imellem, at kunne mærke at Gud er der. At få flyttet Gud lidt mere fra hjernen og ned i hjertet og ud i kroppen, hvis man kan sige det sådan.
Nogle gange er livet dog ret pudsigt. Det at Eva min søster døde, har gjort at jeg har fået stærke følelser for Gud. For engang skyld kan jeg virkelig mærke hvad jeg føler for ham. Dog ikke lige de følelser som jeg ønskede. Tværtimod. Jeg har været og er vred på Gud. Er sur på ham og synes han er total dum. Forstår ikke og vil nok aldrig forstå hvorfor Eva skulle dø.
Det har derfor været enormt svært, og er stadig meget svært for mig, at synge sange og salmer om at Gud er god og at det hele nok skal gå. Bah. Det er bare ikke sådan jeg har oplevet det det sidste halve års tid siden den 2. maj. Det har været og er stadig svært at bede og læse i Bibelen. Hvorfor bede til en Gud som jeg et eller andet sted synes er dum?
Tjaa, jeg ved det ikke. Jeg beder nok til Gud fordi jeg dybest set er afhængig af ham. Jeg er overbevist om at han er sandheden. Det er egentlig ret spøjst at være afhængig af en, som jeg lige for tiden ikke altid synes er lige cool. Men det er vel bare en af livets mærkværdigheder. En stor ambivalens. Jeg er i splid og strid med mig selv. Jeg tror på at Gud er god, men jeg har erfaret ting, som tilsyneladende peger på, at han ikke er særlig god. Det er et under at jeg ikke er blevet sprængt til atomer endnu.
Det bedste er nok at være autentisk og ægte. Lad være med at bilde dig selv og omgivelserne ting ind som ikke passer. Stå ved hvordan du har det.. også selvom det måske ikke lige er så velset af dig selv og andre. Det er nogle af de ting jeg har lært af at skulle forholde mig til at min søster er død. Og så at Gudserfaring kan være smertelig.
Rambro said,
1 December 2006 at 00.34.01
Hvordan skal jeg præsentere dig i Broen?
Thomas Willer said,
1 December 2006 at 08.57.18
Tak for din ærlighed. Det er interessant, hvordan vi ofte i kirken gør erfaringen af Gud til en udelukkende positiv ting, men den kan også være smertelig, og jeg ved ikke om vi altid giver plads for den dimension af Gudserfaringen, men det er nødvendigt, hvis vi vil være autentiske overfor os selv og andre…
Louise said,
1 December 2006 at 13.34.37
Måske er det også sundt med et mere nuanceret gudsbillede af en Gud, der ikke bare er vores søde og føjelige bedstefar, som kun gør ting, vi gerne vil have og forstår fuldt ud, - men som også er ophøjet, gør hvad han vil og ikke skal stå til regnskab for os for noget.
Når det er sagt, så kommer jeg heller aldrig til at forstå, at han kunne lade det ske med Eva. Ligeså lidt, som jeg ka forstå, at min far skal have tinitus og størstedelen af kvinderne i min familie kæmpe med kræft.
Man kan blive helt træt af at prøve at forstå det…
Nikolaj said,
1 December 2006 at 14.03.25
Det er ikke os mennesker beskåret at forstå Gud. Til gengæld får vi lov til at kende Gud, og det tillader jeg mig at betragte som et langt større privilegium - selvom han til tider er et besværligt bekendtskab!
På den anden side: Evas død kan vel sagtens forklares uden at tage Gud med ind i ligningen. Med risiko for at lyde som en der dikterer nemme løsninger på problemer som jeg aldrig selv har haft, vil jeg vove det forslag ikke at se Gud som den der har slået Eva ihjel, men snarere som den der stadig passer på hende selvom hun nu er død for os, og som også står parat til at trøste jer der savner hende.
Mikael said,
1 December 2006 at 14.52.50
Rambro: Som gal videnskabsmand!
Jeg sender dig lige en mail om det.
Thomas: Velbekom. Ja, jeg har i hvert fald før min søsters død tænkt på Gudserfaring som noget positivt. Synes heller ikke det er så tit man hører om negativ Gudserfaring, men det burde man nok høre noget mere om.
Louise: Ja, det er sundt at få et mere nuanceret billede af Gud. Det er altid bedst at have nuancerne med.
Vi kan nok lige så godt stoppe med at forstå det. Det bliver man bare skør i hovedet af og bruger alt for meget krudt på.
Nikolaj: Ja, Gud er et besværligt bekendtskab.. han synes nok at vi mennesker er ligeså..
Det er en stor trøst at vide at Eva er hos Gud nu, har det godt og at vi skal se hende igen. Men det gør ikke de andre følelser mindre. Synes der er rigtig mange forskelligtrettede følelser. Måske bare en del af livets diversitet.
Louise said,
1 December 2006 at 15.38.37
Nikolaj: Det er egentlig ikke fordi, jeg er uenig med dig i det, du siger, men overvej lige din definition af ordet “kende”. Kan man kende en person uden at forstå vedkommende. Jeg synes, jeg har hørt, at begrebet “kundskab om Gud” i GT dækker over en meget nær og varm relation til ham - det siger vel et eller andet om, at kendskab og forståelse hænger meget nært sammen…
Nikolaj said,
3 December 2006 at 00.04.16
Louise: Netop i relationer - også relationer mellem mennesker - vil jeg mene at der er temmelig stor forskel på at kende og at forstå, jævnfør diskussionen i tråden “Kvinder og politikere”.
Specifikt i forhold til Gud, har vi fået lovning på at komme til at kende ham fuldt ud (1 Kor 13,12), men at forstå Gud? Selvom vi bliver syndfri når vi bliver forfremmet til herlighed, ophører vi ikke af den grund med at være begrænsede væsener, og at vi nogensinde skulle kunne forstå Gud fuldt ud er dermed pr. definition udelukket.
Mikael said,
3 December 2006 at 01.09.04
Hmm, har du skriftsteder der støtter at vi aldrig kommer til at forstå Gud? Jeg tænker netop at vi på den nye jord skal forstå alle de ting vi ikke forstod på der her jord. Vi kan jo gå hen og spørge Gud selv, hvis det skulle være.
Nikolaj said,
3 December 2006 at 16.37.03
Tja, nu er jeg normalt ikke den store tilhænger af prooftexting, men jeg kan da nævne Rom 11,33 og Es 40,28. Og så vil jeg i øvrigt appellere til din logiske sans: Hvordan skulle et endeligt, skabt væsen kunne forstå sin evige, uendelige skaber? Der er ganske enkelt “insufficient diskspace” - selv når de faktorer der i dag blokerer vores gudserkendelse, engang bliver borttaget.
Mikael said,
3 December 2006 at 23.10.20
Tjaa.. nu bruger jeg normalt ikke min logiske sans til at forudsige hvordan ting bliver på den nye jord..
Spørgsmålet dækker jo også over hvor stor en forskel der bliver mellem vores liv på jorden og det på den nye jord.. og det er jo lidt svært at sige, da vi ikke ved så meget om hvordan det bliver på den nye jord.
Jeg har i hvert fald forventning om at komme til at forstå Gud engang.
Rebekka said,
4 December 2006 at 07.51.12
Om vi kommer til at forstå alt på den nye jord ved jeg ikke, men jeg tror ikke vi kommer til at tænke på de ting vi ikke forstår, hvis der skulle være noget tilbage.
Hvis vi her på jorden er Guds “to-dimensionelle tegneseriefigurer” (skabninger) så tror jeg at vi engang kommer til at opleve 4D på den nye jord. Det må om ikke andet give en større forståelse end hvis man render rundt og er flad
Louise said,
4 December 2006 at 10.44.33
Fed beskrivelse, Rebekka:)
Nikolaj, jeg tror ikke jeg mente, at vi kommer til at forstå Gud fuldt ud, men jeg tror, at den nære, varme relation til ham, hver dag vil bringe os ind i en større forståelse…
Thomas Willer said,
5 December 2006 at 08.43.22
En filosof . hm kan ikke huske navnet på stående fod, taler om tre dimensioner af eksistens.
De ting der kun i eksisterer i vores forestilling fx en enhjørring
De ting der ekssterer i vores forestilling og i virkeligheden fx en hest
De ting som eksisterer i virkeligheden, men som vi ikke kan rumme i vores forestillingsevne fx Gud.
for mig giver det god mening at forstå Gud på denne måde, at jeg kan ikke rumme ham og hans væsen i min forestilling, men han er til. Det er derfor det bliver så vanskeligt at tale om, og måske skal vi i stedet lade ham tale til os…
Mikael said,
5 December 2006 at 19.32.04
Jeg synes den skelnen lyder bekendt, tror måske jeg har læst noget om den samme filosof.
Man kan vel også gøre begge dele? Både lade Gud tale til os og forsøge at tale om Gud? Jeg synes ikke jeg kan lade være med at forsøge at forstå Gud.
Nikolaj said,
5 December 2006 at 23.54.31
Rudolf Bultmann har engang sagt at det ikke giver mening at tale om Gud, fordi Gud er det store “du” der aldrig kan gøres til et “det”, og jeg må indrømme at jeg kan følge ham et lille stykke af vejen. Kæden hopper jo så naturligvis helt og aldeles af når den gamle kætter derudfra deducerer at Gud slet ikke eksisterer adskilt fra vores relation til ham (hvorved han i realiteten har gjort os til Gud), men måske kan vi give ham ret så langt som at vi ikke kan have VIDEN om Gud adskilt fra vores relation til ham?
Nikolaj said,
6 December 2006 at 11.07.09
- Det skal naturligvis forstås sådan at Guds selvåbenbaring i Skriften og i Jesus Kristus er en del af den relation, idet den selvåbenbaring kun forstås ret i lyset af relationen til Gud. (Og når jeg siger sådan, mener jeg det naturligvis på en anden måde end Bultmann som i lyset af sin relation til den “Gud” som han næppe tilskriver nogen objektiv væren, “tolker” Bibelen til at betyde noget radikalt andet end det der faktisk står! Men jeg synes nu alligevel at nogle af Bultmanns formuleringer er brugbare).