Total svedigt sæbe?
En lidt dårlig vittighed går ud på, at man spørger en af sine venner om vedkommende bruger deodoranten “No friends”. Jeg husker ikke helt hvornår det er man bruger den, men den har heller aldrig været helt vild sjov. Jeg kom dog til at tænke på den i går aftes, efter at jeg havde været til et møde i min kirkes sognehus. Før mødet var jeg på toilettet og vaskede mine hænder bagefter. Jeg lagde mærke til, at der var en ulækker duft af sved. I ved, den der lidt stærke og skarpe svedlugt, ublandet med diverse parfumeringer. Nåh, jeg undrede mig, men tænkte at der nok havde været en storsvedende person på toilettet før mig. Senere på aftenen var jeg igen på toilettet samme sted og bemærkede igen den ulækre svedlugt, da jeg vaskede hænder. Denne gang lugtede jeg så til mine hænder og de lugtede af sved. Så lugtede jeg til sæben og den lugtede af sved. Så begyndte jeg at undre mig. Hvad er lige pointen i at give en håndsæbe duften af sved? Jeg ved godt nok, at nogle ikke er så glade for, at sæbe er alt for parfumeret, men ligefrem give det duften af sved? Og kan man overhovedet tale om at man kan parfumere noget med sved? Ville det ikke nærmere hedde forurene?
Anne said,
23 November 2006 at 18.53.55
puha, det lyder ulækkert…:) Jeg kan godt huske vitsen med No Friends-deodoranten..he he.. Ved ikke om det er en familie-joke vi har haft kørende, eller om den er almen kendt?
Mikael said,
23 November 2006 at 19.24.50
Hmm, ja, nu bliver jeg da også helt i tvivl…
Mener også der var en anden variation af den.. men den kan jeg heller ikke huske.
Maltesen said,
23 November 2006 at 20.37.05
Hvad med Rexona - så er der plads til én til
Louise said,
23 November 2006 at 20.45.47
Ej, come on - “No Friends”-joken er da gammel som bjergene! Man bruger den bare, enten hvis nogen lugter, eller hvis de står og ser lidt alene ud.
Hvis jeg fx sidder lidt for mig selv i et hjørne og stener, og Mikael spørger mig, om der ik er nogen, der gider snakke med mig, siger jeg: “Nej, jeg er vist kommet til at ta “No Friends”-deo’en på i dag!” Den kan også varieres med “Gå væk hund”-parfumen…
Men ad, det lyder ellers klamt - og meget meningsløst!!
Nikolaj said,
23 November 2006 at 22.34.13
Ku’ det tænkes at sæben ikke fra producentens side var udstyret med svedlugten, men oprindelig var uparfumeret og var kommet til at lugte af sved efter at være blevet benyttet af en svedig person? Bare en tanke…
Louise said,
23 November 2006 at 23.25.29
Ad ad ad, Nikolaj - det var da endnu mere ulækkert! Hvor klam må den person i så fald ha været!?! Især når Mikael registrerede lugten to gange i løbet af aftenen :-/
Mikael said,
24 November 2006 at 01.20.49
Maltesen: Hmm, er det noget fra en reklame?
Louise: Godt. Så er det ikke kun en Kongensholm intern joke..
Ahh, synes nok den anden variant var noget med et eller andet dyr.. tænkte faktisk på om det var noget med en hund.
Nikolaj: I så fald har den person også været rundt til to andre sæbebeholdere i Birkholm Kirkesal. Kan selvfølgelig ikke udelukkes, men….
Maltesen said,
24 November 2006 at 07.31.10
Det gjorde den faktisk for en del år tilbage i reklamernes barndom herhjemme…
Rebekka said,
24 November 2006 at 08.37.09
Kan vi få navnet på sæben? Havde en dag et barn i min børnehave, der stank af tis. Vi vaskede hende og gav hende noget andet tøj på, men lugten forsvandt ikke. Så fandt vi ud af, at det var hendes shampoo, der lugtede. Det var en sunsilk shampoo
Maltesen said,
24 November 2006 at 08.59.03
@Rebekka: Navnet var og er Rexona - så er der plads til en til…
Mikael said,
24 November 2006 at 09.14.13
Den i Birkholm hed vist bare Cremesæbe.. husker ikke lige mærket.
Louise said,
24 November 2006 at 10.53.45
Ja, jeg ska da i hvert fald aldrig vaske hænder, hvis jeg kommer i Birkholm!
Mikael said,
24 November 2006 at 12.17.05
Så håber jeg ikke du går på toilettet hvis du kommer til Birkholm…
Louise said,
24 November 2006 at 15.18.24
Denne her tråd er ved at udvikle sig til at blive værre end “pille skind”
Mikael said,
24 November 2006 at 16.23.32
Det troed du vel ellers ikke var muligt?
Henrik Stidsen said,
24 November 2006 at 19.58.18
Jeg syns stadig skindpillerposten er værre…
Birgitte said,
25 November 2006 at 01.12.37
Så har jeg lige fået lidt net igen… Så længe det varer…
Mener bestemt, at producenterne med vilje tilsætter sved-aroma til deo. Hvorfor kan jeg ikke lige huske. Men det plejer at være i ret små mængder..!
Mikael said,
25 November 2006 at 01.16.42
Hmm… gad godt vide hvorfor. Lyder jo lidt skørt. Men der er sikkert en god forklaring.
Louise said,
25 November 2006 at 20.19.04
Ja, okay skindpilleriet var stadig værre!

Hvis de tilsætter svedlugtn til deo, er det vel ud fra samme princip som McDonalds, der tilsætter sukker i deres fritter, så folk hurtigere forbrænder dem og derfor hurtigere bliver sultne igen og køber mere junk. Man skal måske lige skræmmes med mindet om, at man stadig kan svede, så man bliver ved med at købe deo’en
Mikael said,
25 November 2006 at 20.26.12
Man skal åbenbart være udspekuleret for at være marketingsplanlægger!
Maltesen said,
25 November 2006 at 22.10.14
Gaaaaaabbbbbbb
ZZZZZZZZZZZZZZ
Mikael said,
25 November 2006 at 22.16.59
Du skal ikke sove her Maltesen. Smut ind på din egen blog og sov!
Louise said,
26 November 2006 at 00.40.01
Keder vi dig?
Rebekka said,
26 November 2006 at 08.25.24
Jeg var i Birkholm Sognehus i går, og jeg snusede en ekstra gang hver gang jeg vaskede hænder. Alligevel kunne jeg ikke få sæben til at lugte af sved. Hvis sved til gengæld lugtede som den sæbe ville det passe mig fint. Nej, det var vel ikke verdens mest velduftende sæbe, men alligevel. Måske det er fordi duften fra sæben på herretoilettet blandede sig med stanken fra de ting Jørgen kirketjener putter i pissoiret for at det ikke skal lugte af tis. (Det han putter i stinker af offentlige herretoiletter). Måske du næste gang skulle gå på handicaptoilettet i stedet for og se, om du stadig kan lugte sved
Mikael said,
26 November 2006 at 09.18.21
Rebekka: Det var netop på handicaptoilettet jeg lugtede til det.. og så på herretoilettet og i køkkenet bagefter. Alle steder den samme svedduft.
Henrik Stidsen said,
26 November 2006 at 11.44.30
Tror du ikke bare det var fordi du selv svedte så ?
Mikael said,
26 November 2006 at 13.20.54
Nej. Det lugtede på samme måde i dag i Birkholm. Måske minder det en lille smule om lugten af sprit, men det har en meget karakteristisk svedlugt. Prøv at tage noget op på fingrene, Rebekka og stik det op til næsen og lugt.
Rebekka said,
27 November 2006 at 17.49.43
Du mener i Lindehøj, men jeg synes stadig ikke det lugter af sved… Tag det fra en, der kan finde på at skifte kø i Føtex hvis personen foran lugter for meget af sved. Det betyder ikke at jeg synes sæben dufter godt
Mikael said,
27 November 2006 at 19.17.23
Nej, jeg mener Birkholm. Jeg kan altså godt kende forskel på de to!
Rebekka said,
28 November 2006 at 06.17.47
Men hvordan synes du så det lugtede i Lindehøj i søndags?
Mikael said,
28 November 2006 at 09.06.27
Det glemte jeg at tjekke. Nu var det jo lissom Birkholmsæben som jeg var lidt fokuseret på og som startede hele balladen…
Nikolaj said,
28 November 2006 at 10.25.41
Okay, jeg havde ikke lige fanget at det var en sæbebeholder; jeg tænkte på et almideligt stykke sæbe! Det er nok for længe siden jeg har været i Birkholm - men jeg har planer om at komme den 13. december; så er I advaret!
(Så kan jeg også selv lugte til sæben og give min mening til kende!)
Mikael said,
28 November 2006 at 23.12.12
Jeg er lidt spændt på om det kun er min næse der er helt galt på den..
Nikolaj said,
26 December 2006 at 12.44.04
Okay, jeg nåede ikke derhen den 13. december, men jeg har lige været der i dag. Nu ved jeg selvfølgelig ikke om det er den samme sæbe. Den der var der i dag var en mild håndsæbe fra Sadurén, og den duftede udmærket, syntes jeg.
Mikael said,
26 December 2006 at 13.21.51
Det skal jeg heller ikke kunne sige.. har også prøvet at få andre til at lugte til den. Tror bare min næse er på et helt andet niveau end jer andres!
Rebekka said,
27 December 2006 at 08.07.15
Jeg tror den sæbe Mikael taler om har en blomst afbildet
Nikolaj said,
27 December 2006 at 19.00.49
@Mikael: Betyder det at de andre du har prøvet at få til at lugte til den, heller ikke syntes den lugtede af sved?
Mikael said,
27 December 2006 at 23.52.58
Ja.. men det er kun en. Kan faktisk ikke huske hvem det var. Måske Thomas Søvndal.
Rebekka said,
28 December 2006 at 07.32.19
Jeg har med min sarte fintfølende næse lugtet til den sæbe adskillige gange og har ønsket at al sved kom til at lugte sådan!!!
der kan finde på at skifte kø i Føtex hvis personen foran i køen lugter for meget af sved.
Nikolaj said,
28 December 2006 at 10.40.58
Jeg gik engang ind i en opgang sammen med en kammerat. Det lugtede som om der var en der havde kastet op i opgangen. Men min ven (det var ikke Mikael!
) udbrød: “Her lugter godt nok af parmesanost!” Når nu han synes at bræk lugter som parmesanost (hvilket aldrig havde strejfet mig), kan det da godt tænkes at Mikael synes at Sadurén Mild Sæbe lugter som sved… 
Rebekka said,
28 December 2006 at 12.14.47
Jeg tror ikke det var Sadurén mild sæbe…
og selvfølgelig lugter parmasanost lidt af opkast
Nikolaj said,
28 December 2006 at 14.43.58
Okay - det var Sadurén Mild Sæbe jeg lugtede til, så hvad den anden sæbe angår må jeg erklære at den har jeg ikke nogen holdning til.
Rebekka said,
28 December 2006 at 20.28.54
Den duftede ikke skønt, men ikke af sved!