Svartid
Jeg sendte en sms til en bekendt. 8 døgn, 4 timer og 21 minutter senere kom der svar tilbage. Jeg svarede så tilbage ret hurtigt og denne gang gik der kun 3 minutter før der kom svar tilbage. Ret imponerende. Jeg kan ikke lige regne ud hvor stor procentvis forbedring det er, men det må være ret vildt. Tænk hvis jeg kunne forbedre mig på samme måde.. eller hvis DSB kunne. Det ville sandelig rykke noget!
Hvad er den længste svartid på sms du har leveret, eller været udsat for?
Birgitte said,
31 October 2006 at 10.40.27
Så vidt jeg lige kan regne ud, så kom andet svar 3927 gange hurtigere end det første svar. Kan man sige, at noget kan komme X antal gange hurtigere på korrekt dansk?
Mikael said,
31 October 2006 at 14.35.56
Det er da en pæn forbedring!

Hmm, jeg synes umiddelbart det lyder korrekt nok. Men kan være Louise eller Nikolaj har en mening om det også…
Maltesen said,
31 October 2006 at 16.48.59
Hvad hvis der slet ikke kommer svar tilbage?
Mikael said,
31 October 2006 at 17.08.17
Hmm. Kan man egentlig så kalde det en svartid? Måske en evig svartid?
Henrik Stidsen said,
31 October 2006 at 19.49.58
Jeg ved ikke lige hvad den længste svartid jeg har oplevet på en SMS men jeg har oplevet emails der var over en måned om at nå frem!
Mikael said,
31 October 2006 at 22.54.04
Nåh ja.. mailsforsinkelser er et helt kapitel for sig. Det er ret spøjst!!!
Rebekka said,
1 November 2006 at 07.02.20
Jeg læste for nylig i Søndagsavisen om en mand, der for 40 år sendte et postkort, vistnok til sine forældre. Det var nu kommet retur. I mellemtiden var han blevet gift og havde fået børn og børnebørn, forældrene var døde og hans største hobby var… at samle på postkort.
Det er nok bare ikke lige så interessant at samle på sms’er…
(historien er gengivet frit efter hukommelsen. De eneste detaljer jeg er sikker på er, at det var en mand, hvis postkort var 40 år undervejs, der nu samler på postkort.)
Mikael said,
1 November 2006 at 09.09.50
Det var en pæn lang svartid… til den tid er det jo også blevet interessant at se hvad det egentlig var man selv skrev…
Maltesen said,
1 November 2006 at 09.45.00
Da jeg selv arbejde i posten i gymnasietiden havde vi en kunde, der udelukkende sendte postkort til sig selv…
Mikael said,
1 November 2006 at 12.30.24
Hmm. Måske en med dårlig korttidshukommelse?
Maria said,
1 November 2006 at 12.34.32
Jeg kan være flere dage om at svare tilbage, hvis emnet i sms’en kan klare det.
Nikolaj said,
1 November 2006 at 15.00.17
@Birgitte: Altså, man kan jo godt sige at noget bevæger sig x antal gange så hurtigt som noget andet, men her er der jo ikke tale om bevægelseshastighed, men om forsinkelse. Måske kan man måle “svarhurtigheden” i svar pr. sekund, og i så fald kan man vel godt sige at det andet svar kom 3927 gange så hurtigt som det første. Men hvis du vil være helt sikker på ikke at sige noget “forkert”, kan du jo omformulere det: Det første svar var 3927 gange så lang tid undervejs som det andet!
@Mikael: Med hensyn til den procentvise forbedring som du spørger efter, så vil jeg gætte på at den er 99 komma et eller andet. Når det går den vej, kan den jo aldrig blive over 100.
Maltesen said,
1 November 2006 at 19.05.57
Hele denne debat er en meget god pejling omkring kommunikation med elektroniske medier i forhold til gamle dage, hvor de eneste måder var pr. telefon/fax, brev eller telegraf, hvilket dog ikke er så mange år siden, hvis I lige tænker lidt efter. Dengang tog det emmervæk noget tid for at få sendt brev og få svar tilbage.
Jeg tror mange på et eller andet plan er blevet mere stressede over, at mange, især inden for den offentlige forvaltning, fordi borgerne (det kunne jo være dig eller mig) sidder med en forventning om at få svar her og nu, hvis de har sendt en mail. Især gør det sig gældende inden for skolevæsent, hvor mange lærer oplever stress på den konto.
Henrik Stidsen said,
1 November 2006 at 19.43.05
Det er egentlig mærkeligt, vi har mere fritid, vi har flere penge, flere muligheder og alting går hurtigere - og alligevel bliver vi mere stressede og har altid travlt…
Mikael said,
1 November 2006 at 19.55.50
Maria: Hvis det ikke er så vigtigt? Nogle ting kræver også bare lidt spekulation, før man besvarer det.
Nikolaj: Hvorfor ik? Man hører da tit om over 100%, synes jeg..
Maltesen: Ja, jeg husker også de gode gamle brevdage.. jeg var ikke den store brevskriver, så alt det nye passer mig fint.
Henrik: Alt skal jo bare gå så hurtigt, som Maltesen rigtigt pointerer…
Vi må bare prøve at blive bedre til at slappe af og tage det stille og roligt.. jeg synes nu jeg klarer det udmærket..
Nikolaj said,
1 November 2006 at 23.23.46
Hvis svartiden skulle forbedres med over 100%, ville den ryge under nul!
Mikael said,
2 November 2006 at 00.16.13
Ja, lige i den her situation med de givne tal.. men i en anden situation med andre tal kan den vel godt!?
Nikolaj said,
2 November 2006 at 14.27.34
Hvis der er tale om en situation hvor en forbedring er lig med en reduktion, kan forbedringen i sagens natur aldrig blive mere end 100 procent. Kun i en situation hvor en forbedring er lig med en forøgelse, kan noget sådant ske.
Mikael said,
2 November 2006 at 23.10.15
Hmm, ok. Mat har aldrig været min stærke side.

Jeg burde være klog nok til ikke at diskutere mat med en tidligere statistik-studerende…