Bondedød
På en eller anden måde så berører det her mig ret meget. Nok fordi jeg selv er opvokset på landet. Siden 2003 er der 130000 indiske bønder, der har begået selvmord pga økonomiske byrder. Gælden er vokset og høsten var ikke stor nok til at afbetale gælden. Gælden var vokset, som følge af at importrestriktioner og garantipriserne på deres varer er blevet fjernet. Noget Verdenbanken fik inderne til.
Jeg ved godt, at der bor pænt mange mennesker i Indien, og at hvis man overfører det til danske forhold, så drejer det sig måske alligevel ikke om så mange bønder. Men alligevel. At 130000 mennesker vælger at tage sit eget liv, fordi de ikke kan få deres dagligdag til at hænge sammen, det er da alarmerende og i den grad trist. Trist at verden er skruet sådan sammen at ting som den her slags sker. Det må vist være et symbol på at noget ikke er, som det skal være. Det er lidt ligesom når jeg læser om de store krige der har været og læser om alle de mennesker der er døde i dem. De tal som bliver nævnt er så store, at jeg slet ikke kan forholde mig til dem. Hvordan forholde man sig egentlig til tal, som er så store?
Nikolaj said,
29 June 2006 at 10.54.32
Der bor cirka 1 milliard mennesker i Indien (apropos store tal der er vanskelige at forholde sig til!), så omsat til danske forhold ville det svare til 650 selvmord af økonomiske årsager på 3½ år. Hvis det var sket i Danmark, ville det have rejst et ramaskrig!
Vi kan også sætte tallet i perspektiv ved at erindre at det svarer til det antal mennesker der blev dræbt af Hiroshima-bomben i 1945, eller til 3 gange det antal mennesker der omkom ved jordskælvet i Pakistan sidste år. Men mens jordskælvet var “an act of God”, og Hiroshima-bomben blev kastet af “de grimme amerikanere”, har vi alle sammen et medansvar for den økonomiske udbytning af landbrugerne i de fattige lande. (Læs mere på Max Havelaar Fondens hjemmeside.
Henrik Stidsen said,
30 June 2006 at 22.34.23
Jeg syns hellere man skal forholde sig til hvad det er for et samfund hvor så mange ikke ser anden udvej end selvmord når økonomien går skævt. Jeg tror aldrig det vil gå så galt i DK fordi vores samfund er “bedre” (i mangel af mere beskrivende ord).
Og når det kommer til økonomien i landbrug må man jo indse at hvis priserne falder er det fordi der er for mange varer - er der for få vil prisen stige indtil der bliver for mange leverandører og dermed for mange varer. Det går op og ned som med alle andre varer - men det er altså kun landbruget det har fået gennemtrumfet massive støtteordninger. Og så tror jeg vist jeg kom lidt uden for emnet
Nikolaj said,
1 July 2006 at 00.28.28
You’ve got a point there, Henrik - i hvert fald til dels. Det indiske samfund er præget af en uhyrlig ulighed som nok til dels er et resultat af karma-tænkningen. Men selv hvis al rigdom i Indien blev ligeligt fordelt, ville den enkelte inder stadig være betydelig fattigere end den gennemsnitlige europæer.
Ja, landbrugets støtteordninger er et problem, og EU’s landbrugspolitik er et problem for u-landene. Men Max Havelaar-fonden handler ikke om støtteordninger. Hvis du sammenligner prisen på en pose Max Havelaar-mærket kaffe med prisen på en pose “almindelig” kaffe, vil du opdage at forskellen er marginal når man tænker på den enorme forskel der er på hvor meget den enkelte kaffebonde får. Det skyldes at Max Havelaar-fonden går udenom de multinationale grossister der kun tænker på bundlinjen og er ligeglade med etik, og som derfor scorer næsten al den profit der er på kaffen. Det kan de gøre fordi de er kaffebøndernes eneste chance for at få afsat deres produkter i det rige Vesten - eller det var de i hvert fald indtil Max Havelaar-fondens opkomst.