Mikaels tanker - uden for kategori

Med alderen kommer glemsomhed. Det plejer man i hvert fald at sige, og jeg synes jeg bliver mere og mere glemsom. Men der er øjeblikke, jeg tror jeg aldrig vil glemme. Øjeblikke og oplevelser, som har brændt sig fast. Der er både den gode og den dårlige slags.

Her følger lidt af hvert. Nogle få oplevelser fra mit liv indtil videre. Oplevelser, som jeg har en fornemmelse af, har forplantet sig så dybt i min hukommelse, at de ikke vil forsvinde.

- Kl 0.30 natten mellem en fredag og en lørdag for nogle måneder siden, fik nogle venner og jeg den idé, at nu skulle vi da vist op og spille hockey i sognehuset. Som sagt, så gjort, sammen med 4 venner spillede jeg 2 timers hockey. Der var et eller andet fedt og stenet over at spille hockey midt om natten. At der så blev sagt om søndagen til kirkekaffe i sognehuset at der lugtede lidt af sved, det er bare med til at gøre oplevelsen mere mindeværdig.

- Engang jeg arbejdede i en børnehave, blev jeg beskyldt for at lyve. Jeg blev spurgt, om jeg havde gjort et eller andet, og sagde så, hvad sandt var, at det havde jeg. Vedkommende troede mig dog ikke på mit ord. Hvorfor fandt jeg aldrig ud af, men det gjorde ondt og sårede.

- En masse ting i forbindelse med min søsters død, vil jeg aldrig nogensinde glemme. Fx hvor jeg helt præcis var lige det øjeblik, da min mor ringede og fortalte hvad der var sket. Det vil nok altid være lidt mærkelig at gå forbi det sted og tænke tilbage på, da jeg fik en af de mest uventede nyheder jeg nogensinde har fået.

- En sommeraften i juni for 14 år siden var jeg på en kristen sommerlejr ved den jyske vestkyst. Den aften gav vi tyskerne tæsk i fodbold og blev europamestre. Hvilken stemning og hvilken fest. En af dem jeg var på lejr med havde købt små Kims Snacks chipsposer, dem som kostede 2 kr, og delte ud af dem. Stort.

- Da jeg lige havde lært at cykle, skulle jeg vise det for min bedstefar og bedstemor, som var kommet på besøg. Jeg cyklede og i starten gik det godt, men til sidst væltede jeg på noget cement og fik en stor hudafskrabning på mit knæ. Dengang og mange gange siden var det mig, som tit lavede pandekager derhjemme, og øjeblikket hvor jeg står og laver pandekager, med et stort stykke plaster på mit ene knæ og tårerne strømmende ud af øjnene, har brændt sig fast for altid.

Osv. Der er godt nok mange øjeblikke, som jeg tror altid vil være et sted i min hukommelse. Øjeblikke og oplevelser, som vil dukke op indimellem, når jeg selv fremkalder dem, eller som vil dukke op af sig selv på de mest mærkelige tidspunkter. Det ville nu være smart, hvis jeg kunne foretage en udskrift af alle de ting, jeg har i min hukommelse. Hvis jeg nu skulle gå hen og glemme dem.