Gaverabat
Forleden dag sad jeg og snakkede med en af arbejdskollegaerne om alle de cd’er, man kommer til at købe når man får 25% rabat på musik og film. Han nævnte, at han dog var stoppet med at købe cd’er som gaver til folk, da han syntes det var sådan lidt mærkeligt, at give en gave som folk vidste han havde fået rabat på. Nogle gange var han endda gået i en anden butik og købt cd’en til fuldpris der, og så givet den i gave. Jeg har tænkt lidt over det og tror ikke jeg er enig. For mig der er det ligemeget hvor meget den person, jeg får en gave af, har givet for gaven. Hvad der tæller er, for det første, selve handlingen, at den anden person giver mig en gave.. og, for det andet, så hvad gaven har af værdi for mig. Begge dele er den samme uanset om personen har fået 25% rabat på gaven.
Måske er der en lille forskel når den ting man får i gave er brugt.. og dog.. hvis tingen er i god stand, så gør det mig heller ikke noget.
Er det ok med gaverabat?
Annette said,
19 August 2005 at 18.34.28
Minder mig om min søster, når hun køber en ekstra stor gave til børnene, fordi den var på tilbud. Hun køber ligefrem ind af tilbud, som hun så giver i gave ½ til helt år efter. Synes egentlig det er synd at børnene bliver forvænt med at få så store gaver. Og stakkels den der så får en lille gave, bare fordi det altså ikke lige var på tilbud.
Så ja.. det er gavens værdi, og ikks hvor meget man har punget ud for den.
Tror jeg… (ved ikke så meget mere… været en laaang sommer)
Mikael Kongensholm said,
19 August 2005 at 18.40.19
Hmm, ja, kunne måske godt give problemer i længden…
he he, lidt ved man vel altid…
Christian said,
19 August 2005 at 19.34.45
Rabat er fint. Det betyder jo bare, at der så bliver råd til en større gave inden for samme budget. Jeg lader i hvert fald altid eventuelle tilbud og rabatter komme modtageren til gode.
Men hvis personalerabatten betyder, at gaven ikke kan byttes, så skal du i hvert fald være sikker på, at gaven rammer plet. Og modtageren skal helst ikke få fornemmelsen af, at han fik en cd bare fordi det var lettest (og billigst). Det samme gælder brugte ting.
Mikael Kongensholm said,
19 August 2005 at 20.07.58
Hmm, good point. Nej, gaven kan nok ikke byttes… men det skulle være mærkeligt om man ikke kan afsætte cd’en på en eller anden måde.. ellers er det vel mit problem at få den byttet til en anden…
Jeg har nu næsten altid givet cd’er og dvd’er fordi det er nemt og dejligt.. ikke nødvendigvis billigst.
Henrik Stidsen said,
19 August 2005 at 23.32.51
Er et svært spørgsmål, hvis jeg fik en fed CD i gave så ville jeg da være ligeglad med om der var rabat på eller ej. Men på den anden side så virker det lidt som om giveren har valgt en gave med rabat for at spare på pengene - og hvis det er en man ved ikke har “pengeproblemer” så kan det godt virke lidt “billigt” selvom det ikke er det.
Som sagt, svært spørgsmål - kan ikke svares generelt på tror jeg.
Mikael Kongensholm said,
19 August 2005 at 23.36.18
Hmm.. men hvad er alternativet? At jeg køber cd’en dyrere andetsteds? Eller slet ikke køber cd’er? Begge to er da ikke helt optimale…
Måske har du ret i at der ikke kan svares generelt på det..
Henrik Stidsen said,
20 August 2005 at 00.07.51
Det er jo det, er jo også dybt godnat at købe en, måske ringere, CD til fuld pris bare fordi man ikke vil udnytte den rabat man kan få.
Så jeg tror det er et spørgsmål man skal overveje fra gang til gang og ikke bare udnytte det fordi man kan.
Mikael Kongensholm said,
20 August 2005 at 08.50.39
Ja, nemlig!
Ja, det er det nok. Tror jeg kun vil udnytte rabatten fremover hvis jeg er sikker på personen ønsker sig den cd.. og hvis så en anden også giver den, så må jeg bare håbe den andens cd kan byttes, eller også må jeg selv sørge for at komme af med den ekstra cd og give penge i stedet.
Thomas O said,
20 August 2005 at 18.39.14
Hvis du købte en gave til mig, dyrere end nødvendigt, så ville jeg synes at det var temmelig dumt.
Jeg har fx købt:
DC Talk greatest hits
O.C. Supertones og I am´s nye
for det samme som en cd koster. Og det tror jeg at … bliver glad for, når det bliver hans fødselsdag.
Nogle gange ved man hvad en gave koster og andre gange ikke.
Mikael Kongensholm said,
21 August 2005 at 00.26.20
Ja, det må da være fedt at få nogle flere gaver, fordi vedkommende som køber gaven har fået rabat!
Jeg er forøvrigt helt enig. 
Ja, tænkte nok du var for meget krammerkrejler til at synes det var dumt at købe noget for dyrt!
Thomas O said,
21 August 2005 at 01.03.33
At købe noget for dyrt, det er lige som at købe kildevand, eller at gå over åen efter vand.
Mikael Kongensholm said,
21 August 2005 at 09.26.08
he he… der er da ellers mange folk som køber kildevand….
Jeg gør nu sjældent, så hellere sodavand.
Nikolaj Kjærby Johansen said,
21 August 2005 at 16.49.49
Jeg køber af og til kildevand, så jeg kan skifte min vandflaske ud, når den bliver for ulækker.
Mikael Kongensholm said,
21 August 2005 at 17.59.05
Det bruger jeg mine sodavandsflasker til… kan lige så godt bruge dem til det, når jeg nu alligevel har dem!
Tabitha said,
9 September 2005 at 17.01.34
Alle er altid velkomne til at købe cd’er til mig
og jeg er fuldkommen ligeglad med hvad de koster jer 
Mikael Kongensholm said,
11 September 2005 at 10.59.18
Altid rart at vide!