Half-Blood Prince

J.K. Rowlings seneste mesterværk Harry Potter and the Half-Blood Prince er netop havnet i min varetægt. Jeg glæder mig pænt meget til at kaste mig over den om lidt og fordybe mig i den. I morgen skal jeg højst sandsynligt på en lille tur til Jylland og besøge familien og det betyder mange timer i et tog. I selskab med ovennævnte bog. Det kan faktisk kun blive en god oplevelse.

Ugen har faktisk været rigtig god indtil videre.
- jeg har fundet ud af at jeg kan få en uges dagpenge før jeg starter på arbejde på mandag.
- jeg har fået billetter til U2koncerten på søndag.
- jeg har hygget alt for meget sammen med mine venner.
- jeg har fået den nye Harry Potter bog.

Ikke nogen beklagelser herfra!

Der kommer lige en ny afstemning i dagens anledning. Har du tænkt dig at læse den nye Harry Potter bog?

Resultatet af den gamle afstemning:

Switchfoot?

Fedt band, god musik
35.6%

Kender da et par sange
15.3%

Nope, aldrig hørt om dem
49.2%

Antal stemmer : 59

19 Comments »

  1. Rambro said,

    27 July 2005 at 22.30.13

    Jeg savner muligheden for at give min stemme på muligheden: Jeg skal lige læse nr. 2 først!

  2. Esther said,

    27 July 2005 at 23.01.26

    Mangler muligheden:

    Den HAR jeg da læst *GG*

  3. Mikael Kongensholm said,

    27 July 2005 at 23.14.56

    Rambro: Hmm…. der er vist kun et at sige.. se så at komme igang! :)
    Esther: Ups… det er en fejl, den bliver lige tilføjet… :)

  4. Henrik Stidsen said,

    28 July 2005 at 01.08.12

    Lyder jo til det går godt :)
    Kan godt lide at mere end 40% af stemmerne går på at Harry Potter er for børn og nørder ;)

  5. Mikael Kongensholm said,

    28 July 2005 at 07.43.49

    Ja, det gør det! :) Ja, det er så lidt forkert. Jeg tilføjede en ekstra mulighed i afstemningen og jeg satte den øverst og skubbede de andre. Tror det har skabt lidt rod i resultatet, så at de stemmer som før ændringer blev sat på Ja, til oktober, nu står under Harry Potter er for børn og nørder…. sådan går det når man fusker med afstemninger! :)

  6. Nikolaj said,

    28 July 2005 at 12.17.12

    Jeg savnede også en mulighed. Jeg har aldrig læst noget Harry Potter, men efter hvad jeg har hørt om bøgerne, lyder de ikke som noget, jeg ville anbefale børn at læse. Ganske vist er jeg stor fan af Narnia og Ringenes Herre, men så vidt jeg har forstået, er Harry Potter ikke gennemsyret af den samme kristne etos som bemeldte værker. Er jeg helt galt afmarcheret?

  7. Henrik Stidsen said,

    29 July 2005 at 00.09.03

    Ville ikke undre mig hvis de afstemninger chart.dk leverer er så ualmindeligt ringe at sådan noget kan ske…

  8. Tabitha said,

    29 July 2005 at 00.50.54

    Hehe….jeg vil også være med på den med at mangle en mulighed…..jeg skal læse den, når jeg bliver færdig med 5′eren.
    Nikolaj, jeg vil ikke sige, at den ikke er for børn, men du har ret i, at der ikke er kristen budskab - men det er der jo heller ikke i Bamse og Kylling

  9. Nikolaj said,

    29 July 2005 at 12.08.18

    Nej, men Bamse og Kylling er til gengæld heller ikke baseret på trolddom, hvilket jeg i udgangspunktet anser for at være noget okkult noget. I Narnia og Ringenes Herre ser jeg gennem fingre med det pga. det klare kristne budskab i førstnævnte og den kristne etos i sidstnævnte.

  10. Mikael Kongensholm said,

    29 July 2005 at 12.40.59

    Henrik: Nej.. er da lidt sjov man kan fuske sådant…. ;)
    Nikolaj: Godt spørgsmål. Jeg selv har ingen problemer med at læse Harry Potter, tror heller ikke jeg ville have noget imod at mine børn engang ude i fremtiden skulle læse det. Harry Potter bøgerne handler først om fremmest om venskab, mod, sammenhold, kampen mellem det gode og det onde, osv, som så mange andre gode børne og ungdomsbøger gør. Jeg ville dog nok sørge for evt at læse bøgerne sammen med mine børn og forklare dem at der altså findes troldmænd og hekse i virkeligheden, men at det ikke er nogen de skal opsøge på nogen måde.
    Som du selv siger, så tilhører Harry Potter samme genre, nemlig fantasy, som Ringenes Herre og Narnia og derfor har jeg ingen skrubler med at læse Harry Potter. Så længe man er bevidst om hvad der er virkelighed og hvad der ikke er.
    Jeg har ikke læst Narnia, men det er mit indtryk at det kristne budskab er ret tydeligt der. I Ringenes Herre er der da et par kristne elementer, fx at Gandalf ofrer sig, men ellers synes jeg at Harry Potter og Ringenes Herre handler meget om det samme. Nogle gode venner kæmper for det gode mod det onde i et magisk univers. Og Harry Potter er, som Ringenes Herre, fantastisk underholdning.

    Tabitha: Det er da svært at lave afstemninger når folk vil have så mange forskellige muligheder! ;)

  11. Tabitha said,

    29 July 2005 at 14.00.15

    Kan man hygge for meget?

  12. Mikael Kongensholm said,

    29 July 2005 at 14.28.57

    Jeg tror det ikke… men måske hvis det går ud over ens arbejde fx? :)

  13. Nikolaj said,

    30 July 2005 at 12.20.33

    Det vigtigste kristne element i Ringenes Herre er efter min opfattelse Ringen selv som et kraftfuldt billede på synden i sin urform: selv at ville være Gud. Det understreges kraftigt i Ringenes Herre at ondt ikke kan fordrives med ondt fordi det er Ringen der får magt over den der har den på, ikke omvendt. Hvordan ligger det i Harry Potter med den absolutte væsensforskel på godt og ondt? Jeg læste i mine teenage-år nogle bøger der hed “Dragon Lance”, og de var præget af en nyreligiøs etos hvor godt og ondt til syvende og sidst er to sider af samme sag.

    Har du ikke læst Narnia, Mikael? Jeg er skuffet! Det må du se at få rettet op på!

  14. Mikael Kongensholm said,

    30 July 2005 at 14.26.22

    Nåh ja, der er vist en del ting i Ringenes Herre som kan tolkes kristent. Har da vist en hel bog om det.
    Hmm, væsensforskel… Harry Potter universet tager som sådan ikke rigtig stilling til om der findes en Gud eller ej. Der er bare nogle mennesker som er onde og nogle som er gode. Og det er tydeligt at sympatien ligger hos dem som er gode og at der absolut er stor forskel på om man er ond eller god.
    Jeg har set et par af filmene bygget over Narniabøgerne på tv. Jeg tror ærligt talt aldrig jeg får dem læst. Er de ikke ret meget børnebogsagtige? Jeg kan ikke overskue at skulle læse ca 1000(?) siders børnebøger. Harry Potter derimod synes jeg egentlig ikke er så meget børnebøger, måske kun lidt de første par stykker.

  15. Rebekka said,

    30 July 2005 at 18.56.57

    *Hun raser indeni*
    Mikael, Mikael, du er velkommen til at komme forbi… så skal jeg personligt læse samtlige narniabøger højt for dig! Det er meget meget mere end børnebøger.

  16. Mikael Kongensholm said,

    30 July 2005 at 19.03.25

    Ok, jeg undskylder. Det var bare mit indtryk at de var børnebøger. Jeg har ikke set nogle voksne læse dem, hvorimod masser af voksne læser Harry Potter.
    Angående højtlæsningen, så må det vist vente til næste sommerferie! :)

  17. Rebekka said,

    30 July 2005 at 22.28.44

    Hvem snakker om sommerferie?
    Det kan måske skyldes at den nye filmversion ikke er kommet endnu. Den gamle var temmelig gammel.

  18. Tabitha said,

    30 July 2005 at 22.33.11

    Sidst Rebekka læste Narniabøgerne højt for mig var i år 2000 og det var rigtig hyggeligt :D

  19. Mikael Kongensholm said,

    30 July 2005 at 22.45.48

    Rebekka: Tager det da ikke en del tid at få alle de bøger læst højt?
    Jeg glæder mig da til at se filmen(e).. tror de bliver flotte. Jeg husker ikke så meget fra de gamle film…

    Tabitha: Dem alle sammen? Ja, jeg tvivler ikke på det må være hyggeligt… :)

RSS feed for comments on this post

Leave a Comment