Hus uden tag
Professor i international økonomi Paul de Grauwe - rådgiver for EU-kommissionens formand, Jose Manuel Barroso - advarer mod den manglende politiske integration, som nej’et medfører:
»Uden politisk integration er eurozonen et hus uden tag, som bliver mere og mere ubehageligt at bo i, og mange beboere vil før eller senere ønske at forlade dette hus«, siger de Grauwe til den belgiske erhvervsavis De Tijd.
EU-politikerne fatter åbenbart ikke hvad det her går ud på.. hvorfor folk ønsker at forlade “dette hus”. Folk ønsker ikke at forlade huset, EU, fordi der ikke kommer et tag på, fordi der ikke kommer mere politisk integration.. men folk ønsker at forlade “dette hus” fordi der er for meget politisk og økonomisk integration i forvejen. Fat det dog… en stor del af EU’s borgere ønsker ikke den grad af politisk og økonomisk integration, som EU-politikerne vil. Hvor mange gange skal der stemmes nej før EU-politikerne fatter det???
Henrik Stidsen said,
2 June 2005 at 14.03.06
Der skal stemmes nej lige præcis så mange gange at det bliver et ja istedet - den danske model kunne man kalde det :/
Mikael Kongensholm said,
2 June 2005 at 14.08.03
Ja, det er jo nok det EU-politikerne pønser på… jeg håber ikke det bliver sådan, men at de fatter realiteterne istedet….
Anonymous said,
2 June 2005 at 14.36.21
Yep, lad os da klare arbejdsløsheden, miljøproblemerne og globaliseringen helt alene. Det skal nok gå godt.
Måske det ville være en god idé rent faktisk at læse traktaten. Den indeholder IKKE forslag til større politisk og økonomisk integration - hvor står det i givet fald - i sammenligning med de øvrige traktater….?
Henrik Stidsen said,
2 June 2005 at 14.40.55
Jamen hvem siger vi skal klare tingene alene bare fordi vi vil smide EU på porten ? Det er altså muligt at samarbejde uden at skulle have fælles præsident og bureaukrati af EUs størrelse.
Og iøvrigt rammer du et af problemerne meget godt, danskerne aner ikke hvad traktaten indeholder og folketinget kan ikke blive enige om at hustandsomdele den…
Mikael Kongensholm said,
2 June 2005 at 14.47.33
NN: Jeg siger bare at jeg ikke ønsker det gjort på overstatslig niveau. Det bør også kunne lade sig gøre at løse de problemer på mellemstatslig niveau.. i hvert fald nogle af dem.
Jeg har ikke læst traktaten, nej. Jeg ved bare at den er endnu et skridt i en retning, jeg ikke ønsker at gå. For mit vedkommende er grænsen overskredet for længst. Og så længe vi befinder os på den forkerte side af “grænsen”, så stemmer jeg nej.
Henrik: Jeps, bureaukrati har vi nok af i dk…
Maltesen said,
2 June 2005 at 18.49.20
Selvfølgelig skal der stemmes ja til EU-traktaten!!!
Mikael Kongensholm said,
2 June 2005 at 23.36.14
Hmm.. ikke enig…
Maltesen said,
3 June 2005 at 06.23.15
Efter som traktaten samler de nuværende traktater under ét, gør EU mere effektivt og fleksibelt i forbindelse med, at der nu er 25 medlemslande i forhold til, at der “kun” var 15 før. Hvad er så argumentet for at stemme nej?
Mikael Kongensholm said,
3 June 2005 at 08.19.41
At man ikke ønsker et EU på den her overstatslige måde…
At man heller ikke ønsker de gamle traktater….
osv
At man ikke ønsker Europas Forenede Stater… (ved godt at det er lidt fyfy og DF-agtigt at sige det, men det er vel det som EU-politikerne ønsker…)
Henrik Stidsen said,
3 June 2005 at 16.12.21
Maltesen - f.eks. at DK risikere at bliver sat fuldstændig uden for indflydelse når antallet af kommisærer bliver lavere end antallet af medlemslande = nogen lande får ingen eller må skiftes med et andet land om en stol.
Et andet argument kunne være at man generelt er imod den måde EU fungerer på, sådan helt overordnet og at man ikke ønsker mere af det.
Maltesen said,
3 June 2005 at 23.45.16
Beklager meget, men det hele er baseret på de skræmmekampangier, som bl.a. DF står bag.
Godt nok bliver antallet af kommisærer skåret, men det kommer til at mærkes for alle medlemslande, da kommisærposterne kommer til at gå på skift. Dermed vil lande som Tyskland, England og Frankrig også mærke det.
Usigten til Europas Forenede Stater for at bruge det udtryk, ligger så langt ude i fremtiden, at ingen, heller ikke de største EU-tilhængere mig selv inkluderet, ved noget om, hvornår vi kommer der til. Eller, om vi overhovedet får samlet Europa under ét.
Traktaten, som vi - måske - måske ikke - skal stemme om til efteråret leder for det første slet ikke ind på det, som I nævner i jeres indlæg.
Har I forresten nogen sinde overvejet hvad der ville være sket med Danmark, hvis vi havde stået helt uden for EU på nuværende tidspunkt?
Mikael Kongensholm said,
4 June 2005 at 15.02.52
Problemet er jo netop at man ikke vil udelukke Europas Forenede Stater. At nogle tilsyneladende (også dig?) ønsker Europas Forenede Stater, mere eller mindre. Og dermed er det da ganske berettiget at bruge en frygt for Europas Forenede Stater som argument for at stemme nej. For jeg vil ikke dertil. Europas Forenede Stater tiltaler ikke mig det fjerneste.. ligesom EU i sin nuværende form med euro osv, heller ikke tiltaler mig.
Nej, traktaten har måske ikke direkte noget med det at gøre, men som jeg sagde længere oppe, så er min grænse overskredet mht EU for lang tid siden og jeg vil derfor benytte enhver anledning til at sige nej, indtil vi kommer tilbage på den rigtige side af “min” grænse.
Kig på Norge, de er uden for EU og klarer sig udmærket.
Henrik Stidsen said,
4 June 2005 at 23.19.07
Ja DK ville formentlig have klaret sig præcis ligeså godt som vi har gjort med EU.
EU’s forenede stater er Chiracs våde drøm, men den kan bare ikke opfyldes - som en vis De Gaulle sagde, man kan ikke lave omelet af hårdkogte æg.
Maltesen said,
6 June 2005 at 18.34.59
Det kan godt være, at Frankrigs præsident drømme om Europas Forenede Stater. Realiten er bare det, at så langt er EU slet kommet endnu - heller ikke med den nyeste traktat.
Hvis vi skal kunne gøre os ude i verden, er vi som land tvunget til at stå sammen med andre, og det må da være naturligt at stå sammen med de andre europæiske lande.
Grunden til at Noge kan tillade sig at stå uden for EU, er ganske enkelt: olie! Dog har landet en samarbejdsaftale med Unionen, da de udemærket ved, at deres olieeventyr ikke vil vare ved.
Mikael Kongensholm said,
7 June 2005 at 00.19.59
Jeps, men man behøver ikke at slå sammen, for at stå sammen…. for nu at sige det lidt firkantet.
Så hvis ikke Danmark var med i EU, så ville vi ikke kunne løbe rundt økonomisk???
Henrik Stidsen said,
7 June 2005 at 00.25.09
Maltesen - nej, EU er ikke kommet så langt endnu, men du får meget svært ved at overbevise mig om at det ikke er der politikerne gerne vil hen.
Samarbejde siger du - ja, samarbejde har jeg intet imod, men hvorfor skal vi blive et og samme land, kan vi ikke bare samarbejde om tingene istedet ? Det vil kunne gøres billigere (hele EU parlamentet og kommissionen kunne spares væk) og vi ville opnå det samme.
Norge kan ikke bare stå udenfor pga. deres olie, de kan fordi de har valgt det. Da vi stemte nej til euroen lød dommedagsprofeternes dom at vi ville gå neden om - men hvad skete der ? Ikke en skid, nogen vil endda påstå at det går bedre end hvis vi havde haft euroen.