Identitet og kontinuitet
I de snart 3 år jeg har studeret teologi har jeg haft en stor del af min identitet i at jeg var teologistuderende. Hvis jeg skal fortælle noget om mig selv, så er det at jeg er teologistuderende noget af det første jeg fortæller. Jeg kan ikke helt finde ud af om det er ok at det er sådan.
På den ene side så er det vel helt naturligt. Det jeg gør i min hverdag er jo en vigtig del af mit liv og fylder da et vist antal timer i døgnet. Så det er vel ok at jeg har i hvert fald noget af min identitet i det.
Men på den anden side, så tænker jeg om det ikke mere bør være det jeg er som menneske som jeg har min identitet i. Fx at jeg er kristen, at jeg er både jyde og herlevit, at jeg elsker musik, at jeg har et godt humør, at jeg er single, osv.
Jeg har oplevet at der også er bivirkninger ved at jeg fx har haft så stor en del af min identitet i at jeg er teologistuderende. Hvis jeg fx har været træt af studiet, og synes det var trælst, så har det påvirket mig, både menneskeligt og åndeligt, mere end jeg egentlig brød mig om.
Hvad vi mennesker har vores identitet i er vist egentlig et ret dybt spørgsmål, og det er vist ikke noget som jeg er færdig med at spekulere over det.
Jeg kom til at tænke lidt på det i forbindelse med noget undervisning vi har haft på studiet de sidste dage. Vi har snakket noget om i hvilken grad der er kontinuitet og diskontinuitet imellem det gamle og det nye testamente. Da jeg cyklede hjem i dag fra studiet kom jeg til at overføre det lidt til mit eget liv. I hvor høj grad vil der være hhv kontinuitet og diskontinuitet, imellem det liv jeg har nu som teologistuderende, og det liv jeg får når jeg er færdig, sandsynligvis med noget arbejde af en slags. Her er det så at det med identiteten kommer ind i billedet. Hvis jeg har haft en stor del af min identitet i at jeg er teologistuderende, så bliver det noget af en omvæltning i mit liv at jeg lige pludselig skal lave noget andet. Jeg synes dog jeg er ved at have forberedt mig på det, så det bliver nok ikke så slemt. Så egentlig prøver jeg vist bare at sige, at jeg er spændt på hvad fremtiden bringer og hvilke indvirkninger det får på mit liv og min identitet.
Henrik Stidsen said,
25 May 2005 at 21.36.51
Studiet burde IMHO være en meget lille del af en persons identitet - jeg syns i hvert fald de andre ting du nævner betyder meget meget mere for hvem du er. Selvfølgelig har studiet betydning for hvem du er som person, men jeg tror din person har mere betydning for hvilket studie du vælger end studiet har på hvem du er som person. Giver det mening ?
Mikael Kongensholm said,
25 May 2005 at 23.02.36
Ja, det giver mening. Og jeg er enig! God måde at formulere det på!
Anonymous said,
30 May 2005 at 17.18.56
Men alligevel… mit studie påvirker da min selvopfattelse en del, og det gør de venner, jeg har her, jo også. Så når jeg starter på en nu uddannelse til sommer, vil det da gøre en forskel, fordi jeg møder nye mennesker og skal lave noget andet end det, jeg gør nu.
Det er nok ikke hele min identitet, der skifter, men det vil sikkert påvirke mit syn på mig selv. Jeg kan i hvert fald godt følge, hvad du mener.
Eva L said,
30 May 2005 at 17.19.41
Ovenstående er skrevet af mig (jeg må til at lære at huske det med navnet… måske det skyldes indentitetsproblemer???!)
Mikael Kongensholm said,
30 May 2005 at 17.31.35
Jeg tror ikke at min identitet skifter så meget alt efter hvem jeg er sammen med, men måske får de forskellige personer jeg er sammen med forskellige sider af min identitet frem. Men ja, identiteten bliver da påvirket af de mennesker man er sammen med.
Du kan sætte den til at huske dit navn, så er det lidt nemmere…
Eva L said,
30 May 2005 at 17.46.58
Aha - nu gemmer den mit navn. Smart! Ja, det er nok rigtigt! Forskellige folk får forskellige sider frem i mig. Men de påvirker også i nogen grad mit selvbillede og min identitetsopfattelse. Hvilket egenlig ikke altid er så smart…
Mikael Kongensholm said,
30 May 2005 at 17.57.20
Ja, det er rigtig smart!
Det kommer da an på om de påvirker dit selvbillede og din identitetsopfattelse positivt eller negativt…
Eva L said,
31 May 2005 at 14.55.24
Det er rigtigt - og almindeligvis prøver man nok at undgå dem, der påvirker mig negativt. Men jeg synes egentlig bare, det er lidt skræmmende, at de påvirker mig så meget - både når det er positivt og negativt. Jeg ville da hellere være lidt mere cool og upåvirket;o)
Mikael Kongensholm said,
31 May 2005 at 14.58.31
Tjaa.. måske du bare skal være glad for at du er varm og blød!
Eva L said,
31 May 2005 at 15.10.58
ja, det må jeg nok bare lære at leve med… Hvilket da også har fungeret indtil nu;o)
Mikael Kongensholm said,
31 May 2005 at 15.23.00
Dejligt!
Vi kan lige så godt være glade for den person vi er… 
Henrik Stidsen said,
2 June 2005 at 12.08.26
Nu skriver du “den person vi er” - hvem er mere dig end dig ? har du tilkaldevagter på ?
Mikael Kongensholm said,
2 June 2005 at 13.23.11
Hmm, ok.. jeg gik bare ud fra at du også var en person…
Måske ikke en dum idé med en tilkaldevagt til at klare trælse situationer!
Henrik Stidsen said,
2 June 2005 at 14.05.20
Det regner jeg da også med - men VI er ikke EN person, VI er personER
Tror du man kan hyre sådan en tilkaldefætter et sted ?
Mikael Kongensholm said,
2 June 2005 at 14.14.27
Tjaa, det lyder da også lidt mærkeligt at sige at vi skal være glade for de personer vi er.. jeg er kun en person…
Har Adecco ikke sådan nogle?
Henrik Stidsen said,
2 June 2005 at 14.42.03
ja - og vi er flertal ligesom personer
Adecco kan klare det meste, men jeg tror ikke lige de har standins uden nærmere jobbbeskrivelse.
Mikael Kongensholm said,
2 June 2005 at 14.49.30
Ok.. et kompromis: Vi er begge to glade for den person vi hver især er?
Meget mærkeligt firma…