Stum

Jeg kan ikke andet end blive stum når jeg ser og læser om tragedierne i forbindelse med jordskælvet i det Indiske ocean. Jeg fyldes af en mærkelig fornemmelse inden i. Det er virkelig sørgeligt at så mange mennesker er døde. Mennesker fanget midt i ferieidyl og skyllet ud i havet eller druknet. Det må være mærkeligt at have ligget på en strand og bare set hvordan vandet stiger og stiger, for lige pludselig bare at skylle alt væk, inklusiv en masse mennesker.
Politiken linker til nogle videoer, som viser meget godt hvordan vandet stiger og stiger, mens en stigende panik breder sig. Skræmmende at se og høre. Jeg bliver stum og ved ikke hvad jeg skal sige. Nogle gange er naturens kræfter bare skræmmende.. og viser hvor små vi mennesker egentlig er.
Samtidig bliver jeg også glad for at Danmark når alt kommer til alt er et forholdsvis trygt land at være i.. sådan rent naturkatastrofe-mæssigt. Vi har hverken vulkaner, tsunamier, tornadoer, jordskælv eller andre vilde ting. Kun en lille orkan ind imellem. Måske lidt kedeligt, men tryghed er en god ting!

2 Comments

  1. Henrik Stidsen said,

    31 December 2004 at 16.22.04

    Ja jeg kan altså godt undvære spændingen ved at leve i områder med den slags naturkatastrofer - er rigelig med vores orkaner og snevejr som ingen endnu har lært at klare godt nok :)

  2. Mikael Kongensholm said,

    31 December 2004 at 16.44.11

    Nej, også der har vi meget at lære endnu! :)