Mikaels tanker - uden for kategori

Den anden dag var jeg ude for en af de ting som gør mig rigtig glad. Jeg synes nemlig nogle gange at der er forskel på hvor meget folk gerne vil snakke med mig, hvis det bare er os to, og så i forhold til hvis der er mange andre og måske mere interessante folk tilstede. For nogle år siden var jeg en del sammen med en, som jeg snakkede rigtig godt med når vi bare var os to, men når der så var andre og måske mere interessante folk tilstede, så var der ikke helt den sammen interesse for at snakke med mig. Måske egentlig fair nok, jeg kan jo ikke forlange at få folks opmærksomhed hele tiden, men alligevel noget som gør lidt ondt et eller andet sted. Tilbage til starten. Det som gjorde mig rigtig glad den anden dag var nemlig at der var en, som ville være lang tid sammen med mig på trods af at der var andre og måske mere interessante folk til stede. Jeg havde måske ikke ligefrem forventet at vedkommende ikke ville kendes ved mig, men var alligevel lidt i tvivl om hvordan vedkommende ville handle. Måske skyldes det bare lavt selvværd hos mig, jeg ved det ikke… men det gjorde mig i hvert fald rigtig glad og sjovt nok kan jeg stadig mærke den glæde indeni som en god fornemmelse. Nogle gange “holder” glæden nogle få minutter, mens andre gange varer den ved lidt længere tid.
Hmm, måske egentlig et lidt sort og indforstået indlæg.. men skidt, jeg fik luftet min glæde!