Svionm
Henrik og jeg har lige sendt følgende mail til Dansk Sprognævn. Jeg følger selvfølgelig op her på bloggen, hvis/når der kommer et svar fra dem.
Hej Dansk Sprognævn
Undertegnede foreslår hermed at ordet “svionm” optages i det danske sprog. Her følger noget information om ordet.
SVIONM [svi’ånm’]
Bøjning: et svionm, svionmet, flere svionmer, alle svionmerne.
Betydning: Et positivt skældsord, et skældsord sagt i en blød drillende tone, til brug istedet for svin, idiot, nar, stodder, ko og mange flere, men dog altid i en venlig betydning.
Eksempler på brug: Hvis en person har vundet en konkurrence, og man er selv lidt misundelig, men samtidig også glad på den andens vegne, så er svionm et oplagt ord at bruge. I mange tilsvarende situationer er ordet det perfekte at bruge.
Etymologi: Opstod i en samtale på MSN Messenger mellem Mikael Kongensholm Nielsen og Henrik Stidsen, ved at Mikael Kongensholm Nielsen prøvede at skrive “svin” men i stedet kom til at skrive “svionm”. Siden er ordet blevet tillagt overstående betydning.
Håber I vil se med velvilje på vores forslag
mvh
Henrik Stidsen og Mikael Kongensholm Nielsen
Anja said,
24 June 2004 at 08.45.53
Hvis ikke den dutter (fedt ord! ) så skriv til dansk slangordbog (www.slangordbogen.dk) som gerne optager ord, såfremt de er så omstændigt forklaret som jeres ;o)
Mikael Kongensholm said,
24 June 2004 at 10.41.58
Hey, god idé Anja! Det tror jeg vi vil gøre, hvis ikke Dansk Sprognævn gider have noget med vores ord at gøre.
Thea said,
24 June 2004 at 13.51.26
held og lykke med det
Mikael Kongensholm said,
24 June 2004 at 14.27.39
Tak! Jeg er meget spændt på om de svarer tilbage og i så fald hvad de svarer.. om de bevarer den seriøse tone.. eller gør totalt grin med os…
Anja said,
25 June 2004 at 16.02.55
Jeg venter spændt på udfaldet
Mikael Kongensholm said,
25 June 2004 at 18.49.38
Stadig intet svar.. kan være de lige skal have frist et par dage mere, så må vi nok sende til slangordbogen i stedet….
Henrik Stidsen said,
26 June 2004 at 14.29.41
Lad os give dem uge 27 med - det kan jo være de holder ferie.
Mikael Kongensholm said,
26 June 2004 at 14.45.51
Deal! De skal jo lige have en chance…