Standard

Standarder er en god ting.. så længe de bliver overholdt. Forleden bestilte jeg en Counting Crows dobbelt live-cd hjem fra USA.. og regnede med at den var i det der normale tynde dobbelt-cd-format. Men nej, det var i en eller anden fancy pap-indpakning, hvilket jo egentlig er lækkert nok, hvis det ikke lige var fordi den er for tyk til at passe ind i mit cd-reolsystem. Temmelig træls. Det blev så ikke mindre træls af at jeg så samme cd nede i Fona den anden dag i den normale dobbelt-cd tykkelse.. øv øv. Hvorfor bruger man ikke bare den samme tykkelse for dobbeltcd’er, som for almindelige cd’er? Jeg har efterhånden 5 dobbelt-cd’er som er for tykke til at passe ind i mit cd-reolsystem. Det ville være lidt nemmere hvis alle dobbeltcd’er blev lavet i den samme tykkelse, eller hvis man endelig skulle lave en dobbeltcd med et eller andet smart på, så skulle det være sådan at man kunne tage pappet af og den så kunne passe ind i et normal cd-reolsystem.

Også med kaffekander er der et problem med standarder. Her er det dog ikke størrelsen, men farven. Hvorfor kan man ikke bare vedtage på landsplan/verdensplan at kaffekander er en farve(fx sort) og tekander er en anden farve?(fx hvid og rød) Der findes ikke noget værre end at forvente at få en dejlig kop kaffe hældt op i sin kop og så i stedet opdage at det er the.. puha!

Der er også andre områder hvor manglende standarder/overtrædelse af standarder besværliggør livet for systematiske ordensmennesker som mig…. men ok, måske jeg bare skal lære at se charmen i at alle ting ikke lige helt følger standarderne.. der er jo sikkert også noget smukt i, men behøver det lige gå ud over mit systematiske og alfabetiske cd-reolsystem? :)

14 Comments

  1. Henrik Stidsen said,

    20 May 2004 at 21.27.17

    Har du dine CD’er alfabetisk i reolen ? - waw, den eneste orden jeg har er at CD’er med samme kunstner står sammen…
    Iøvrigt har jeg 9 CD’er stående der ikke passer i CD reolen, enten fordi de er i sådan et pap cover, fordi de er dobbelt størrelse (4 cd’er i en) eller også fordi de har sådan et smart pap-omslag som man egentlig godt kan tage af men som alligevel er en del af helheden så man vælger at beholde det på.

  2. Mikael Kongensholm said,

    20 May 2004 at 23.25.16

    Jeps, 321 cd’er i alfabetisk rækkefølge… :) Ja, ok.. hvis der er 4 cd’er i en, så er det nok svært at få det til at være i et normalt tykkelses cd-cover.
    Ja, nogle pap-omslag er da en del af helheden.. men de irriterer mig alligevel som regel for meget til at jeg kan glæde mig over deres del af helheden! ;)

  3. Esther said,

    21 May 2004 at 12.31.17

    *G* Rart at se jeg ikke er den eneste, der har sine CD’er i alfabetisk rækkefølge :o)

    Det samme gælder mine VHS og DVD film, samt LP’er.

    Eneste undtagelse er mine bøger, de står sådan nogenlunde efter emner/forfattere og mine CDrom’er…..hm….er et stort rod :)

  4. Mikael Kongensholm said,

    21 May 2004 at 14.12.38

    He he. nej, vi er for seje… skal vi lave en klub?! ;) Når man har så mange cd’er, kan jeg slet ikke undvære den alfabetiske rækkefølge, det ville være totalt umuligt at finde rundt i ellers! Det samme gælder mine dvd’er!
    Både cd’er og dvd’er er også indskrevet i et dokument på min computer, så jeg har tjek på dem…:)
    Mine bøger står heller ikke i orden.. hvis det er bøger af samme forfatter eller i samme serie eller genre, så står de nok ved siden af hinanden.. men det er ikke særlig konsekvent. Jeg har dem heller ikke indskrevet på min computer.. gider simpelthen ikke.. der er for mange… :)

  5. Henrik Stidsen said,

    21 May 2004 at 15.15.32

    ja okay, når man har så mange CD’er er det nok smart nok at have dem sorteret på en eller anden måde så de er nemme at finde. Min samling er ikke heeeel så stor (70-80 stk) og DVD’erne er der omkring 40.

  6. Mikael Kongensholm said,

    21 May 2004 at 16.51.51

    Jeps…. godt 300 cd’er i en tilfældig orden, det kan vist kun gøre at man mister overblikket! :)

  7. Anonymous said,

    22 May 2004 at 20.18.48

    Du har en beskeden CD samling Mikael :-)
    Undertegnede har 200 klassikse CD´er og min 400 andre, men jeg har overhovedet ikke talt. De er opdelt efter genre, alfabet og almindeligt rod.

    Jeg underer mig dog over dit krav om normalitet. Rock-musik plejer blandt at slå på tromme for, at der skal være plads til det der er anderledes/alternativt, men det er vist det du tordner imod. Nej til konformitet, ja til kunsterrisk frihed. Jeg glæder mig selv over papcovers, da jeg synes, at de har noget af den charme, som LP´en mistede, ved at blive proppet med på en lille bitte CD. Dengang var det også tradition for alternative og sprudlende covers.

    Nå men ikke mere lærdom om dette i dag.

    vh Thomas O

  8. Mikael Kongensholm said,

    23 May 2004 at 00.06.21

    Tjaa… de der 200 klassiske cd’er du har, de tæller jo ikke som musik! ;) Det er kun for indpakningen jeg kræver normalitet.. musikken må hellere end gerne være ganske sprudlende og kunstnerisk fri. Jeg kan bare ikke forstå at man ikke kan finde ud af at lave standardiserede covers. Jeg kan bare ikke fordrage papcovers, hvis de ikke passer i mit system, lige meget hvor kunstnerisk udformede de end er.. Det er muligt at LP’er var farverige osv, men de var vel allesammen i samme størrelse!?

  9. Henrik Stidsen said,

    24 May 2004 at 04.13.52

    Jeg kan kun være enig med Thomas i at CD’er i papcovere er mere spændende end de kedelige standarder - men de er altså besværlige at sætte ind i det snorlige pænt ordnede cd-reoler… (men så er det jo godt man kan ligge dem ovenpå dem)

  10. Anonymous said,

    24 May 2004 at 08.52.13

    Mage til musik rasisme skal man lede længe efter, måske en enkelt højstemt åndsdogmatiker kan komme der op, men ellers er den for tynd.

    Problemet er ikke at man ikke kan finde ud af at lave standardiserede covers, det gælder 99 procent, af alle de cd´er der udkommer. Problemet er at et lille kreativt mindretal, også gerne vil lege med, og det synes jeg at de skal have lov til.

    vh Thomas O

  11. Mikael Kongensholm said,

    24 May 2004 at 12.04.10

    Racist? Du får det til at lyde så negativt…..

    Ok, der vi så nok uenige.. de generer mig i den grad! Man kan da også sagtens lave kreative cd-covers uden at ændre på størrelsen! Synes i hvert fald man burde skrive, der hvor cd’en købes, at den er et andet format….

  12. Mikael Kongensholm said,

    24 May 2004 at 12.14.12

    Henrik: Ja, jeg bliver også nødt til at ligge dem ovenpå.. men det generer i den grad min systematiske sans… :)

  13. Henrik Stidsen said,

    29 May 2004 at 01.05.36

    Man kan godt lave kreative løsninger uden at ændre størrelsen - men det er ikke altid nok :)
    Jeg synes faktisk en af de meste kreative covers er fra Big Fat Snake, nemlig deres album Recycled (mener jeg det hed) der var lavet i genbrugspap :) Albummet kan sikkert ikke passe ind i en normal cd-hylde men hold op hvor er det genialt fundet på!

  14. Mikael Kongensholm said,

    29 May 2004 at 01.44.28

    Hmm, ja, det lyder faktisk lidt genialt! Og godt for miljøet! ;)