For 100 kr motivation, tak!

Er der nogen der ved hvor jeg kan købe noget motivation? Jeg kunne godt trænge til noget lige nu. Jeg er ved at lære hebraisk, og synes det er ret svært. Både fordi sproget er svært og fordi jeg slet ikke er motiveret til det lige nu. Jeg har lige lært græsk, og synes det er ret træls at skulle til at lære et nyt sprog igen, jeg vil hellere bare bruge det græske jeg har lært. Men der er ingen vej udenom, hebraisk står på skemaet, og jeg må vist bare indse at det kommer til at kræve en masse slid og hårdt arbejde. Det samme var lidt tilfældet da jeg skulle til at lære græsk i sin tid, og det fik jeg jo lært ganske udmærket, synes dog nok at jeg var en del mere motiveret for lære græsk, end jeg er nu for at lære hebraisk. Men hvad, det er sikkert sundt at møde lidt modgang engang imellem og prøve kræfter med nogle ting, som man ikke kan overskue lige med det samme. Jeg tror jeg må prøve at finde en eller anden ting i det hebraiske som kan motivere mig, og som jeg synes er spændende, og så arbejde derfra og så ender det jo nok med i sidste ende at jeg bliver glad for sproget…..

3 Comments

  1. Leif said,

    17 February 2004 at 17.06.28

    Da vi var i Israel i september, lærte vi ét hebraisk ord, som er det mest nødvendige af alle: savlanut. Hertil hører en bestemt, nærmest rullende, overbærende håndbevægelse. Meget vigtig, når man f.eks står i paskontrollen og føler, det tager alt for lang tid. Det betyder simpelthen ‘tålmodighed’.

  2. Jonas said,

    17 February 2004 at 20.05.14

    Her er for 100 kr. motivation: Dem, jeg kender, der har læst teologi, siger, de første år er de sværeste - dem, hvor man hovedsageligt lærer redskabsfag. Med andre ord: Det bliver bedre.

  3. Mikael Kongensholm said,

    18 February 2004 at 09.12.51

    Leif: Savlanut.. hmm, kan være jeg skal til at bruge det når jeg ikke lige synes jeg har tålmodighed til at forstå hvad det her hebraisk går ud på.. tak for tippet! :) Jeg lærte også et par hebraiske/arabiske udtryk, da jeg var i Israel for et par år siden, “rega rega”, og “jalla jalla”. Det første betyder vist nok “tag det nu roligt” og det sidste lige det modsatte, nemlig “skynd dig”.

    Jonas: Tak for det! :) Ja, det er nemlig rigtigt… selve de teologiske fag er ret spændende, så må jeg jo bare leve med at der er nogle lidt kedelige fag indimellem…. jeg tror dog også nok at hebraisk skal blive sjovt på et tidspunkt, når bare jeg lige får lært det en del bedre end nu. Men ok, jeg har også kun haft det i 3½ uge, så måske jeg lige skal væbne mig med tålmodighed…. “savlanut”, som Leif siger…