Sov mindre
Christian snakker om et spændende projekt, som han har gang i. Det handler om at sove mindre, for derved at få mere ud af døgnet, og det lyder ganske spændende. Jeg har egentlig altid synes det var lidt spild af tid at sove. Ja, jeg bliver frisk af det, men tænk hvis jeg kunne sove lidt mindre og stadig være lige så frisk. Jeg har selv erfaret at jeg nogle gange godt kan være lige så træt om jeg har sovet 6 timer eller 8 timer en nat, og faktisk nogle gange er mere klar i hovedet, når jeg kun har sovet 6 timer. Jeg tror jeg vil overveje om jeg ikke skulle prøve projektet og se om det virker. Jeg tror dog ikke at ekstra motion og ture i fitnesscenteret hjælper på projektet, men jeg tror derimod at løsningen må være at drikke masser af kaffe! Så det skal være mit råd til Christian og alle andre som har lyst til at kaste sig ud i mindre-søvnprojektet….. drik en masse kaffe, så går det nok altsammen! ![]()
Lars Silkjær Mikkelsen said,
30 November 2003 at 18.43.44
Der er nu ikke noget bedre end at sove

Men jeg synes faktisk at frisk luft gør, at man falder hurtigere i søvn og får en bedre nat. Men det er måske alt afhængig af, hvem man er
Anja said,
30 November 2003 at 18.52.31
Det er spændende, men jeg har på egen krop erfaret at man ikke fungerer optimalt på mindre søvn
Det sker efter en uges tid på den måde, før eller siden siger kroppen stop
Men held og lykke med forsøget til Chr.
Mikael Kongensholm said,
30 November 2003 at 19.30.44
Lars: Nej, jeg holder også meget af at sove… men jeg er også ganske godt tilfreds med at være vågen!
Ja, frisk luft er helt sikkert med til at man falder hurtigere i søvn og bliver hurtigere træt. Det samme gør hårdt fysisk arbejde… meget logisk egentlig.
Anja: Hmm, ok. Der er vist også noget med at det er forskelligt hvor stor søvnbehov folk har. Nogle skal have 8-10 timer, mens andre kan nøjes med 6-7 stykker. Men nu jeg tænker over det, så er det måske ikke så nemt at ændre sådan noget. Den søvnrytme man har, har man jo sandsynligvis fordi man har fundet ud af at det er den man trives bedst med. Så måske er det slet ikke muligt at lave om på ens søvnrytme. Men derfor kan det jo godt være sjovt at prøve alligevel!
Pernille said,
30 November 2003 at 19.56.34
Åh - hvem der dog bare havde en soverytme
Ikke nemt med skiftende arbejdstider, men jeg vil følge dit kafferåd, Michael, så jeg kan komme gennem natten uden søvn ;-))
Mikael Kongensholm said,
30 November 2003 at 20.00.31
Hmm, ja, jeg er glad for at jeg ikke har skiftende soverytmer, men kan have sådan nogenlunde den samme hele tiden. Jeg tror jeg ville køre ret død i det der med skiftende arbejdstider osv….
Jeg tror også jeg ville få brug for meget kaffe, hvis jeg skulle klare natarbejde, men bare husk at:
“Kaffe er vores ven”, som der står på skabet til kaffekrusene på mit studiested!
Pernille said,
30 November 2003 at 20.19.59
Smiler til vennen, som jeg lige har hældt op i mit badekar af et krus

Og du hedder MiKael - jeg ved det - MiKael - sorry
Mikael Kongensholm said,
30 November 2003 at 20.28.11
Ja, en rigtig ven er en som hælder kaffe op i ens krus!
(dårlig humor, jeg ved det, kunne ikke lade være….) 
Helt i orden, jeg er vant til at folk staver mit navn forkert, Pernile..ups, Pernille!
Henrik Stidsen said,
30 November 2003 at 21.45.41
I gamle dage gik jeg på HTX, der var en i en af de andre klasser der havde en døgnrytme der var noget i retning af:
Skole, sove ca. 2 timer, lektier, arbejde, diverse (i den rækkefølge)
I weekenderne sov han så lidt mere.
Tro mig, han var en af de særeste snegle man kunne opdrive selvom han for det meste var ganske fornuftig at se og høre på (men som sagt, jeg gik ikke i klasse med ham og det er nok derfor jeg syntes det *G*)
Mikael Kongensholm said,
30 November 2003 at 22.26.29
Hmm, det lyder ret ekstremt!
Men ja, måske blev man træt af ham i længden, hvis man gik i klasse med ham. Det kan være han blev lidt træls at høre på engang imellem, når han nu ikke fik så meget søvn…
mojo said,
1 December 2003 at 09.35.57
Kaffe kan da være meget godt, og det i rigelig mængde. Den til det irriterende medfølger er blot en stigende toilet-besøgs-frekvens.
Så vil jeg hellere sove. Søvnen er snart det eneste forsvarsværk vi mennesker har tilbage mod de frie markedskræfters ønsker om længere arbejdstider, konstant åbne butikker og hvad har vi.
Så det at sove kan nærmest få en politisk agenda over sig.
Mikael Kongensholm said,
1 December 2003 at 10.24.14
Ja, øget toilet-besøgs-frekvens er en af de negative sider ved kaffe-drikning, men hvis man alligevel skal være vågen, så er det jo godt med noget at lave!

Hmm… så hvis vi sover noget mere, kan vi få ændret lukkeloven så butikkerne fx igen har lukket om søndagen?! Så vil jeg gerne være med på at sove noget mere!
mojo said,
1 December 2003 at 12.58.11
Ja! Lad os gå i sovestrejke
Mikael Kongensholm said,
1 December 2003 at 18.26.52
Ja, lad os det! Godnat
malene 26 said,
2 January 2004 at 18.55.25
griner for vildt af jer alle…på den gode måde selvfølgelig! jeg søgte på ordet “sove” da jeg skal skrive et essay om denne underfundige tilstand. og så er jeg så heldig at vælte ind i jeres lille debat om “sovestrejke” og vulgært kaffe forbrug med dets uheldige bivirkninger…og jeg griner min røv i laser. det er sgu god værksteds-humor.
Mikael Kongensholm said,
2 January 2004 at 19.58.46
Hej Malene.. ja, måske kan du ikke bruge det der er blevet skrevet til så meget i dit essay.. men dejligt at høre at du fik et godt grin!
Cecilie said,
4 January 2004 at 22.13.19
En ven og jeg har også snakket om det der med at man bruger for meget tid på at sove. Så for sjov har vi tænkt os at lave et forsøg, hvor vi ikke sover i en uge. Er der nogen der har en idé om hvad der sker når man ikke har sovet i længere tid? Kan man risikere at besvime eller noget i den retning?
Mikael Kongensholm said,
5 January 2004 at 08.15.00
Tjaa, jeg har ikke prøvet at være vågen mere end en nat i træk.. men monstro I ikke efter et par døgn bliver ret trætte og bare falder i søvn?
Eller også begynder I måske at gå rundt i en eller anden søvnlignende tilstand, ude af stand til at kommunikere ordentligt med omverdenen. Jeg ved ikke om man kan besvime af det….