Jeg bærer med smil min byrde…..

Har brugt et par timer af i dag på at slæbe rundt på en bogreol i København. En fra min klasse flytter og i den forbindelse havde de en lille bogreol til overs. Hun bor sammen med hendes mand på Frederiksberg, så jeg tog derind og hentede den i formiddags, og tog derefter på arbejde. Bogreolen var skilt ad, så toppladen, bundpladen, og de to hylder kunne jeg have i min rygsæk, mens jeg bar de to sider. Efter at have været på arbejde begyndte den møjsommelige transport hjemad så. Busserne var fyldte med folk, og da det fylder lidt når man slæber rundt på en bogreol, så tog jeg i stedet Metroen til Nørreport og derfra S-toget hjem til Herlev. Da jeg kom til Herlev skulle jeg jo så cykle hjem fra stationen, og det lykkedes da også, selvom det var lidt hårdt med en tung rygsæk på ryggen og og to brædder under armen. Da jeg kom hjem havde jeg da også fået to fine røde striber på mine skuldre, der hvor remmene på min rygsæk havde gået. Så kom ikke og sig at jeg ikke lider for at få møbler! :-) Nu har jeg fået den samlet, og det er dejligt at have fået ekstra plads til mine bøger.

The comment form is closed.