Lagde/lå
Ja, jeg indrømmer det blankt, jeg er ikke særlig god til at huske hvornår man skal sige lagde og hvornår man skal sige lå. Og jeg er egentlig ret ligeglad. Jeg er vestjyde og derfor kan jeg ikke lige altid kende forskel på de to ord. Og jo mere folk retter på mig, desto mere tror jeg næsten jeg begynder at sige det. For hvis man kan irritere folk bare ved at bytte lidt rundt på to ord, så synes jeg da næsten at jeg vil udnytte det!
Det er lidt det samme med “mig og x gik et eller andet sted hen”. Jeg ved udmærket godt at det hedder “x og jeg gik et eller andet sted hen”. Men det lyder altså meget federe at sige det andet, så det gør jeg altid, selvom jeg godt ved at det er forkert. Bare vent, om 10 år, så har jeg fået ændret det danske sprog! ![]()
/many said,
15 November 2003 at 11.47.19
http://www.many.dk/show_log.asp?text=1134
Altså!
“Jeg lagde bogen på bordet” er datidsformen af “lægge”. Der er Æ i lægge og Æ i bevÆgelse.
“Bogen lå på bordet” er datidsformen af “ligge”. Der er I i lIgge og I i stIlle.
Mikael Kongensholm said,
15 November 2003 at 12.15.44
Tak /many! Hvis jeg lige får et par minutter til at tænke mig om, ved jeg også godt hvad der er rigtigt… men hvis jeg bare skal sige det hurtigt i en sætning, så bliver det tit forkert. Jeg tror aldrig jeg lærer det, men det ville da også være kedeligt hvis alle bøjede alle ord korrekt….
Men tak for dit forsøg på at redde mig ud af mine grammatiske besværligheder!
Henrik Stidsen said,
15 November 2003 at 14.35.41
Det er endnu værre med bornholmere, de har deres penge i en pengebog og så bliver de vågnet af vækkeuret som de har stalt til den tid hvor de skal op
Mikael Kongensholm said,
15 November 2003 at 14.39.49
Hmm, ja, bornholmsk er et ret sort sprog! Forstå det hvem der kan!
Henrik Stidsen said,
16 November 2003 at 02.07.35
Jeg boede på værelse med en bornholmer på efterskole, jeg kan vist stadig forstå lidt af det
Mikael Kongensholm said,
16 November 2003 at 23.19.54
Det slap jeg heldigvis for….
Henrik Stidsen said,
17 November 2003 at 13.19.27
Han var nu vældig flink - og så var han den, tror jeg nok, lykkelige ejer af knap en halv million gode danske kroner

Anyway, sammensætningen på det værelse var noget af det mærkeligste. Vi havde *intet* med hinanden at gøre i dagtimerne men vi havde det da vældig hyggeligt på værelset om aftenen og når vi ellers var tvunget til at være der
Mikael Kongensholm said,
17 November 2003 at 13.43.18
Sådan er det vist ofte med sådan noget….. en af de gode ting ved efterskoler!
Henrik Stidsen said,
17 November 2003 at 13.51.16
Det første år jeg gik på efterskole havde jeg nu en del af gøre med i hvert fald den ene af dem jeg boede sammen med.
Det sidste år lavede vi en lille smule sammen uden for værelset - men alligevel syns jeg da vi havde et bedre forhold til hinanden der end de to andre år.
Mikael Kongensholm said,
17 November 2003 at 13.53.32
Jeg valgte selv hvem jeg ville bo med det andet år…. boede sammen med en værre fyr det første år og det ville jeg ikke risikere igen…
Henrik Stidsen said,
22 November 2003 at 20.46.38
Ja den slags luksus fik jeg intet af, måtte ikke engang vælge hvilket værelse jeg ville bo på (men fik et rimelig godt et alligevel!).
Det tredje år var jeg jo ligesom ny på skolen og så har man slet ikke den slags privilegier.