Mikaels tanker - uden for kategori

Vand er flydende forvirring

Den norske forfatter Erlend Loe har skrevet en underholdende bog. Fakta om Finland. En ung mand er eksistentielt tilbageholdende i sit liv. Tør ikke indgå i relationer eller rigtigt komme ud i verden. Han sidder hjemme og skriver tekster til brochurer. Hvis han fx begynder at gå ud og møde mennesker, så begynder vandet at vælde ind over ham. Alt vil blive flydende. Hans liv vil blive fyldt med valg og forvirring. Han vil flyde afsted i en lille båd på havet. Ikke ane hvor han er på vej hen. Den gamle velkendte tryghed og stilstand vil ophøre, og noget nyt og ukendt venter. Flydende. Forvirrende. Farligt.
Den tid vi lever i er fyldt med valg. I min hverdag skal jeg hele tiden vælge. Studie, arbejde, ægtefælle, kirke og mange andre knap så vigtige ting. Alle valgene gør mig forvirret. Mht. livet, mig selv, min Gud. Mine valg kommer jo til at have stor indflydelse på mig. Problemet med valgene er at de også er fravalg. Når jeg vælger noget, vælger jeg samtidig noget andet fra. Tit kan jeg ikke overskue de langsigtede konsekvenser af mine valg. Jeg bliver forvirret. Valg er farlige.

Vand er farligt

Sommeren 2008 var jeg en tur i Kenya og besøge nogle venner der. Vi tog ud til Kenyas østkyst og var nogle dage på en ø, der hedder Lamu. Ved Afrikas østkyst sejler man i nogle sejlbåde. Dhow’er. Vi tog ud at sejle i en, og bevægede os ud på forholdsvis dybt vand. Vinden tog for alvor i sejlet og vi gyngede alt for meget efter min smag. Jeg kan ikke svømme, havde ingen redningsvest på, og var virkelig bange. Vandet var alt for tæt på rælingen, havet var dybt, og jeg klamrede mig fast. Senere har jeg tænkt på, at det måtte have været sådan Jesu disciple havde det, da de var ude at sejle. En storm kom, de var bange, og troede de skulle dø. Der kom dog ingen Jesus og reddede os i Kenya, men vi overlevede i fin form. Men vandet har stor magt. Det er skræmmende. Vandet tager mange liv hvert år. Der er noget magtfuldt og ustyrligt over det. Jeg frygter vand mere, end jeg frygter Gud.

Vand er forudsætning for liv

Uden vand, intet liv. Vand er frugtbarhed. Enhver landmandssøn (ligemeget hvor lang tid han har levet i eksil i København) ved, at hvis der ikke kommer vand på det rigtige tidspunkt, så bliver der ikke nogen afgrøder. Høsten slår fejl, og mange steder i verden resulterer det i sult.
Vi sender rumfartøjer ud og leder efter vand på fremmede planeter. I ørkenstater prøver man hele tiden at finde på nye måder at skaffe rent drikkevand. Lande går næsten i krig over råderetten over vand.
Vand slukker tørsten. I dag går rigtig mange af os rundt med en vandflaske i tasken. Vi vil have umiddelbar adgang til vand, ligemeget hvor vi er. Vand er også en stor del af os. Vi, vores krop, består af en masse vand. Vand strømmer rundt i os. Uden det i os, ville vi ikke være levende, men udtørrede og døde. Vand giver liv til os hele tiden.

Gud er vand? Det er måske så meget sagt. Men der er lighedspunkter. Livet med Gud kan være forvirrende og fyldt med valg. Det kan også være farligt, jeg ”risikerer” at han opdrager og former mig til noget bedre. Men først og fremmest er Gud forudsætningen for mit liv. Uden ham er jeg ikke. Kun han kan slukke min tørst efter noget større i dette liv.

Må dine fødder være plantet ved bækken, Guds bæk. Må hans livs-vand gennemstrømme dig og bevare dig fra alt for meget flydende forvirring!

(Refleksion til bladet Til Tro, 1/2010)