Krop
Jeg har for nylig læst en bog om kroppens idéhistorie, hvordan mennesker har set på kroppen igennem tiden. Er kroppen god og skal derfor nydes, eller er kroppen ond og skal derfor hades og tugtes? Eller et sted midt i mellem?
Indenfor kristendommen har man hovedsageligt hældt til at kroppen var ond. I kroppen er “kødet”, som man kalder det i teologisk sprogbrug, og i kødet bor intet godt, som Paulus siger. Fra kroppen kommer der lyster og laster, som skal bekæmpes og holdes nede. Mennesker er gået i kloster og har forsøgt at bekæmpe lyster og laster på den måde. Mennesker har afholdt sig fra dans for at undgå at man skulle blive fristet af bevægelige kroppe og at ens egen krop skulle friste andre. Mennesker har af forskellige årsager haft et negativt forhold til sex og deres egen seksualitet og set på sex som et nødvendigt onde for at formere sig, og noget som man ellers skal være flov over og forsøge at holde absolut nede.
Det slår mig, at en kristendom, som vil tage alvorligt at Gud har skabt og at han elsker det han har skabt, må have et mere nuanceret syn på kroppen. Kroppen er et af Guds allerfineste, smukkeste og mest sofistikerede skabelser. Gud elsker ikke kun min sjæl og mine tanker. Nej, Gud elsker min krop og jeg bør gøre det samme. Kroppen kan selvfølgelig misbruges og bruges på måder der ikke var og er meningen, men grundlæggende er kroppen fantastisk og Gud-elsket.
Så lad os danse, løbe, klappe hinanden på skulderen og give et knus. Lad os ikke være bange for kroppen, men nyd den i stedet.
Hvilken betydning, om nogen, har det haft for kristendommens (dogme)udvikling, at man, efter min mening, har haft et for negativt syn på kroppen?
Grunden til at jeg egentlig læste Peter Thielst okay spændende bog om kroppens idéhistorie, var at jeg var nysgerrig efter at læse noget om den pænt spændende spænding, som det er både at have en krop og være en krop. Ret syret at tænke på. (En diskussion, som bogen så slet ikke kom ind på, så jeg må ud at lede efter en ny bog om det.)
frovin said,
6 November 2008 at 22.19.05
Hvorfor skulle vi mon tro på kødets opstandelse hvis ikke det var fordi Gud kunne se en (god) mening i kødet?
Og hvorfor det der med vi er et tempel, hvis ikke der må ligget et positivt potentiale i kroppen?
Søren Dalsgaard said,
7 November 2008 at 11.50.38
Tankevækkende indlæg! To små kommentarer:
1) Hvis du med ‘kristendommen’ mener ‘Christendom’ i modsætning til ‘Christianity’, så er jeg enig med dig i at “indenfor kristendommen har man hovedsageligt hældt til at kroppen var ond.” Ellers er jeg ikke så sikker. Den tanke er mere græsk end kristen.
2) Jeg er ikke så sikker på at Paulus’ brug af ‘kødet’ har noget som helst med kroppen at gøre. Det er en kontekstualiseret (til Græsk filosofi) måde at sige ‘ond’ eller ’syndig’ i modsætning til ‘åndelig’ eller ‘moralsk god’.
Mikael said,
7 November 2008 at 12.34.39
frovin: gode spørgsmål. er jo ikke fordi min sjæl og sind er mindre ubesmittet og “til at stole” på end min krop.
søren: 1: tjaa, hvor langt er det nu man siger at christendom går tilbage til? græske tanker har jo præget kirken, direkte eller indirekte helt tilbage fra starten.
Måske er det for stærkt udtrykt, at man har hældt til at kroppen var ond. Men jeg synes der som nævnt er en del eksempler på at man har haft et negativt syn på kroppen.. i flere forskellige perioder i kirkens historie.
2: Hvad mener han så med det? Hvor (i mig) er det der ikke bor noget godt?
NikolajKJ said,
8 November 2008 at 22.13.43
For at forstå hvad Paulus mener med “kødet” kan det være gavnligt at læse om “kødets gerninger” i Gal 5,19-21. “Kødet” (sarx) betegner hos Paulus det “naturlige”, ikke-genfødte menneske, hvorimod kroppen betegnes “legemet” (soma). Hos Johannes, derimod, bliver sarx brugt til at betegne legemet.
Søren Dalsgaard said,
10 November 2008 at 11.33.41
Tak, Hr. Leksikon
Mikael said,
10 November 2008 at 17.48.45
NikolajKJ: Så udsagnet “I mig, altså i mit kød, bor der intet godt”, det gælder ikke for dem som er genfødt (det vi vil kalde kristne)?
Madsvj said,
11 November 2008 at 00.16.30
Jeg var meget overrasket over, at du har den opfattelse at i kristendommen bliver kroppen primært set som noget ondt. Det er rigtigt at kroppen som alt andet er underlagt syndefaldet, men at den skulle være mere ond end andet, mener jeg ikke. Når Paulus taler om det, så er det vel ikke sådan den fysiske krop han mener, men det jeg er som faldent menneske i udgangspunktet i modsætning til det, der kommer til mig udefra, altså fra Gud, dvs. den nye skabelse/genfødelsen? Vi mener vel (?) heller ikke at Jeremias 17,9 hentyder direkte til det fysiske hjerte?
Jeg er helt enig med frovin ang. kødets opstandelse. Kroppen er underlagt faldet, men skal altså også frelses!
Mikael said,
11 November 2008 at 00.22.35
Mads: jeg tror du misforstår mig. Helt enig, bibelsk set er kroppen meget andet end ond, den er Gudsskabt og Gudselsket. Kristendommen, forstået som de kristne siden Jesu tid, har desværre bare ikke altid haft samme opfattelse.
Carsten Skalle Cyanid-ib said,
11 November 2008 at 23.01.59
Halløjs alle sammen, vil bare lige høre om Nikolaj har en fanklub på nettet :-)! Mikael har ikke læst bogen og har svært ved at se hvad den gode filosof kemp umiddelbart mener om Paulus. men hvis hans tolkning er den at paulus ser kroppen som noget ondt i sig selv, så tror jeg den gode filosof nikolaj har en noget bedre forståelse af hvad kød (sarx) repræsenterer hos Paulus end den gode her kemp. at det senere gik galt under visse former (origenes forståelse af hvad han skulle hugge af i følge bjergprædikenen…bla.) er jo ligeså klart.
hmm lige hjemkommet fra bornholm med halv ondt i hovedet så jeg stopper her, er bare så glad for atvære online igen at jeg lige måtte surfe lidt rundt…
Guds fred
Carsten
Carsten Skalle Cyanid-ib said,
11 November 2008 at 23.03.26
upps for alle tilfælde skyld skulle der have stået
“Mikael, har ikke læst bogen” som i @ Mikael - JEG har ikke læst bogen - ku pludselig se at det kunne misforstås
Mikael said,
12 November 2008 at 14.53.23
carsten: hehe, jeg har IKKE læst en bog af Kemp, men Thielst, så lidt ret havde du.
Nej, jeg tror heller ik Paulus så kroppen som ond i sig selv.. men undrer mig stadig over hvor det er han mener der ikke bor noget godt..
NikolajKJ said,
12 November 2008 at 19.52.08
Hej Skalle - hyggeligt at møde dig her!
Og til Mikaels spørgsmål: Udsagnet om at der ikke bor noget godt i mit kød, gælder alle mennesker, også genfødte kristne. “Kødet” er jo netop en betegnelse for det ikke-genfødte menneske, “den gamle Adam”, som vi alle sammen slæber rundt på så længe vi er i denne verden.
Eller hvis jeg skal udtrykke det på Ray Andrews’sk: Den gamle Adam er død; han døde da vi tog imod Kristus. Det betyder at vi har fået en ny identitet. Vores identitet er nu ikke Adam, men Kristus. Men Adam lod sin “bagage” blive tilbage i form af vores “kød”, dvs. vores tilbøjelighed til det onde. Den slipper vi ikke af med på denne side af Kristi genkomst, men når vi lever i fællesskab med Jesus, vil han være stærkere end kødet og leve sit liv i os og gennem os.
Eller hvis jeg skal udtrykke det på Torben Kjær’sk: Den gode guerilla-styrke har indtaget hovedstaden i bananrepublikken, men den onde guerilla har stadig nogle modstandslommer rundt om i landet!
Mikael said,
14 November 2008 at 12.06.59
Okay, det giver mening, Nikolaj. Omend jeg synes alle de her mange identiteter vi har som kristen er ret forvirrende og postmoderne…
Det rejser jo lidt det gode spørgsmål om man som mennesker (og kristen) egentlig kan sige at have én identitet. Og tilsvarende med jeg’et. Er der er jeg? Har en filosofibog derhjemme, som ligger og venter på at blive læst, og den kommer bl.a. med 5-10 forskellige teorier om hvad et jeg egentlig er. Glæder mig til at blive lidt klogere på det.
NikolajKJ said,
14 November 2008 at 16.41.18
Vi har ikke mange forskellige identiteter som kristne. Vi har kun 1 identitet, og det er at vi er Guds børn ved troen, i Kristus. Når vi lever i kødet, lever vi altså i uoverensstemmelse med vores sande identitet.
Mikael said,
14 November 2008 at 17.23.22
Hvad vil du så kalde simulus justus osv, som lutheranere ønsker at udtrykke det? Det kommer i hvert fald i folks ører meget let til at lyde som identiteter.
NikolajKJ said,
15 November 2008 at 21.44.33
Jeg tror ikke Luther mente at en kristen har to identiteter (hvis han mente det, tog han fejl)! Men ret forstået er det jo rigtigt nok at vi er simul justus et peccator (på samme tid retfærdig og synder). For selvom vores indre menneske er forløst og nyskabt, render vi jo stadig rundt med vores kød, hvori der intet godt bor (jf. Rom 7).
Mikael said,
16 November 2008 at 18.03.07
Okay. Jeg syns nu stadig det er forvirrende.
Måske det bare er “håbløst moderne” at tale om at have én identitet!?