Eksistentiel hættetrøje
Jeg kan godt lide at have noget på hovedet. Specielt en sort hættetrøje. Når jeg har en hættetrøje på, så kan jeg stort set kun se fremad og jeg føler lidt at jeg er i min egen verden, lidt gemt af vejen fra den store verden derude. Udsynet bliver lidt enklere og jeg skal ikke forholde mig til helt så mange indtryk og syn.
Måske der er en dybere årsag til at jeg er så vild med hættetrøjer på hovedet? I de her tider, hvor jeg føler mig mere og mere forvirret, og hvor verden ofte synes meningsløs og fyldt med mange meninger, så er det egentlig rart med den smule tilbagetrukkethed og enkelrettethed, som en hættetrøje giver. Lige pludselig er tingene lidt enkle og sort-hvide igen, i en tid hvor jeg frygtelig gerne vil nuancere alt.
Kunne jeg bare iklæde min skrøbelige sjæl en hættetrøje. Måske min sjæl allerede har en hættetrøje på. At have Jesus i sit hjerte kan være lidt som at have en hættetrøje på. Det giver varme og en smule retning i en tilværelse, som ikke altid er som den skal være. Eller måske en tilværelse med Jesus som varmer og retningsgiver, er lige nøjagtig det en tilværelse skal være?
Søren Dalsgaard said,
27 October 2008 at 22.47.12
Genialt blogindlæg - intet mindre!
Mikael said,
30 October 2008 at 14.01.46
Tak Søren.