Falskt selv
Tilfældigvis er jeg i begge de bøger jeg læser for tiden, stødt ind i begrebet det falske selv. Det falske selv er det billede af os selv vi præsenterer over for omverdenen. Den måde vi viser os på over for andre mennesker. Måske tror vi at de ikke kan lide vores sande selv, eller også har vi bare vænnet os til at være en anden end den vi er. Måske orker vi ikke at vise andre det sande selv vi er.
David G. Benner:
“Vores falske jeg bygger på en overdreven sympati for det selvbillede, som vi tror, gør os unikke. Problemet er den overdrevne sympati, ikke at vi har kvaliteter, der gør os unikke. Richard Rohr peger på, at det grundlæggende spørgsmål, vi må stille, er, hvorvidt vi er parate til at være anderledes end det billede vi har af os selv. Hvis ikke, vil vi leve i trældom under vores falske jeg.”
Finn Skårderud mener at der er 4 grader af hvor meget vi bruger det falske selv. Den mest alvorligste først:
“1. Det falske selv erstatter og giver indtryk af at være den virkelige person, mens det sande selv er skjult i den grad at det opfattes som ikke-eksisterende
2. Det falske selv beskytter det sande selv der erkendes som en udviklingsmulighed og tillades et hemmeligt liv.
3. Det falske selv har en “hovedinteresse”, som er at finde og holde fast ved levevilkår, et miljø, som kan gøre det muligt for det sande selv at komme til sin ret. Det falske selv, baseret på identifikationer, efterligner andre for at beskytte det sande selv mod at bive fejlvurderet.
4. Det falske selv repræsenterer en normalt tilpasset “social adfærd”. Det er de sunde kompromisser som indgår i almindelig høflighed; som opfattes som sådan; som går ud på ikke åbent at vise sine følelser. Dette bidrager til et mere privat og personligt selv.”
Et spørgsmål til sidst kunne være hvordan man får kontakt til sit sande selv, den man egentlig er. Tror ikke der findes lette løsninger, for som Louise så rigtigt filosoferer over, så er det ikke så nemt endda at finde sit sande selv. Et bud ku måske være, at man giver sig selv ro og tid til at mærke efter hvordan man har det med forskellige ting. Andre bud?
Held og lykke med jagten! Både med at få udryddet, eller i hvert fald formindsket, dit falske selv og finde dit sande selv. Autencitet venter forude.
stefan said,
27 February 2008 at 16.45.45
Hej Mikael…
Spændende, spændende!
Traditionelt set troede man om identiteten på en kerneidentitet. Man troede på et egentlig selv. En objektiv kerneidentitet. Men på samme vis som man har revideret forestillingen om viden som noget objektivt verdensfænomen, således har man også rettet forståelsen af identitetsbegrebet. Man kan måske sige at både identitetsbegebet og vidensbegrebet er blivet viklet ind i kontingensbegrebet: At tingene er som de er, men de kunne altid være anderledes. Og ja, det er relativismens ånd der her er på spil.
Du får lige en bid af en identitetsopgave jeg engang skrev:
Finn Thorbjørn Hansen har en rammende analogi til det konstruktivistiske identitetsbegreb, generelt betragtet. Han beskriver det gennem et fænomen, som spænder af på Jupiters overflade, også kaldet Jupiters røde plet. Fænomenet er en enorm, hvirvlende storm – som overraskende nok ligger stille. I lang tid var fænomenet en gåde men ved nye retninger indenfor naturviden-skaben som kaldes ”kaos-teorierne”, kan Jupiters røde plet nu forklares:
Et selvorganiserende system, der skabes og styres af de samme ikke-lineære størrelser, som skaber det uforudsigelige virvar omkring den. Et stabilt kaos.
Jes… Måske er vores identitet et selvoprettende kaos?
Mikael said,
27 February 2008 at 17.26.40
Ja, det giver mening. Hvem jeg er er jo netop forskelligt alt efter hvilken vinkel man ser det fra, som Louise jo også var inde på.
Det er ret interessant. Og dødskræmmende. For hvis jeg ikke har et egentlig selv, hvad kan jeg så hvile i? Hvem er jeg?
Et eller andet sted er jeg stadig mig. Og ingen andre. Så et eller andet fast er der jo.
Udtrykket “selvoprettende kaos” kan jeg egentlig godt lide. Både pga at livet tit føles forvirrende og kaotisk og fordi en del af min livsopgave er at finde ud af hvem jeg egentlig er. En stadig vandring og opgave venter forude.