Citater

Nogle gange er det deprimerende at læse avis. Jeg er kun kommet til siden 8 i dagens avis og der har allerede været to citater, hvor jeg har mest lyst til bare at råbe “NEJ”, tage mig til hovedet og ringe til den person, som har leveret citatet og prøve at tale vedkommende til fornuft.

Første citat:
Fra en ung med anden etnisk baggrund end dansk, som kender miljøet, som står bag brandstiftelserne på Nørrebro:
“Medierne ved at Muhammedtegningerne sårer os. Hvorfor bringer de dem så igen? Jeg er 100% sikker på, at danskerne er enige med de aviser, som har bragt Muhammedtegninger. Ellers ville de ikke blive bragt igen. I vil vise os jeres ytringsfrihed, og så viser vi, hvad vores ytringsfrihed er.”

- Åh dog, tror folk i det miljø virkelig at alle danskere er enige med de aviser? Hvis der skulle være nogen som læser med her, så vid, at det er langt fra alle danskere! Det er heldigvis en generalisering at tro at alle danskere er enige med aviserne.

Andet citat:
Af Søren Krarup fra DF, som baggrund for at han har aflyst sin deltagelse i Udenrigspolitisk Nævns tur til Iran, som nu pga genoptrykket af tegningerne og Iran parlaments protest imod det og krav om undskyldning, ik bliver til noget.
“Vesten er på krigsfod med islam, og den type mennesker kan vi ikke have noget som helst med at gøre. Jeg vil ikke sætte mit ben i det land.”

- Jeg tror slet ikke jeg gider at begynde at opremse alle de ting jeg er uenige med i det citat. Det fortjener at have lov til at tale for sig selv.

Go søndag!

17 Comments »

  1. schjelde said,

    17 February 2008 at 18.03.48

    Hm, sjovt som man kan stejle over helt forskellige ting i et citat. “Så viser vi, hvad vores ytringsfrihed er”

    Arj men helt ærligt!!!

  2. schjelde said,

    17 February 2008 at 18.07.10

    Medierne bringer også ting der sårer mig indimellem! Jeg er også en minoritet! Må jeg så også brænde andre folks biler af, til den frie presse siger undskyld, og lover aldrig at gøre det igen? Vel må jeg ej.

    Arrrrrh! Det gør mig så sur, det her…

    Og undskyld, Mikalel - det er ikke for at spamme, men den ene tanke tar den anden… :)

  3. Mikael said,

    17 February 2008 at 18.33.55

    schjelde: Ja, det tænkte jeg også på. Ytringsfrihed er ikke lig med ret til at ødelægge andres ejendom. Mærkelig holdning.

    De trykte tegninger er nok også kun en af mange grunde til at de unge brænder biler af osv..

    Det er intelligent spam, så det er ganske okay! ;)

  4. Henrik Stidsen said,

    17 February 2008 at 23.44.01

    Jeg må nok erklære mig mere enig med Schjeldes stejlen end Mikaels. Citatet viser hvilken fuldstændig dumhed der regerer i hovedet på de folk der går amok. Hverken mere eller mindre. Det er den der ufattelig dumhed der også giver udtalelser om at politiet er skyld i at demonstranter går amok fordi de er der.

    Derudover er der mange, i miljøet, der siger at tegningerne kun er en undskyldning for at gå amok og at de ikke er årsagen. Go figure.

  5. Linealis said,

    18 February 2008 at 03.53.05

    Man kan dårligt fortænke ballademagerne. Sidst vi havde bål og brand i København, lykkedes de kriminelles forehavende jo!

  6. Henrik Stidsen said,

    18 February 2008 at 08.48.31

    Linealis: Ja det er pinligt er det ikke? :/

  7. Mikael said,

    18 February 2008 at 10.44.05

    Henrik: Ja, det er dumt at gå så meget amok. Meget.
    Der har været rygter og forlydender om at politiet har været unødig brutale mod en ældre indvandrer, så det er nok også en af, de mange, årsagerne til at de er gået amok. Ik at det retfærdiggør noget, men det bidrager måske til at forklare det.

  8. NikolajKJ said,

    18 February 2008 at 10.50.28

    Og det er desværre endnu et eksempel på de mange generaliseringer der bliver foretaget. Det er da muligt at der er en politibetjent der har forløbet sig - der er jo brodne kar alle steder - og det bør selvfølgelig ikke ske, for når en politibetjent optræder i uniform, repræsenterer han/hun Politiet, men alligevel berettiger det ikke til vrede mod Politiet som sådan, endsige til vold mod den sagesløse betjent der er udkommanderet til at beskytte kommunens og sagesløse borgeres ejendom.

  9. Henrik Stidsen said,

    18 February 2008 at 12.00.40

    Ingen tvivl om at der er brådne kar i politiet og at de ind i mellem måske nok er gået over stregen. Men jeg må nok sige at jeg hverken kan eller vil acceptere holdningen at Politiet alene med sin tilstedeværelse er skyld i at de unge går amok og smadrer gaden. Det er jo det der fremføres som argument fra efterhånden mange grupper - både etniske danskere og indvandrer-danskere. Mit udgangspunkt er så også at der *aldrig* er grund til at angribe politiet.

  10. NikolajKJ said,

    18 February 2008 at 17.23.40

    Det kan jeg dårligt være uenig i. ;)

  11. Maltesen said,

    19 February 2008 at 18.23.27

    Jeg synes, at Villy Søvndal kom med ugens bedste citat i forbindelse med den aflyste tur til Iran med Udenrigspolitisk Nævn som konsekvens af genoptrykningen af Kurt Westergaard’s Muhammedtegning på grund af angreb på ytringsfriheden. Han sagde, at “de kan rende og hoppe” med direkte henvisning til styret i Teheran, da de ville have de danske politikere til at komme med en undskyldning.

    Sådan - Villy-effekten styrer styrer stadig ;-)

  12. Henrik Stidsen said,

    19 February 2008 at 18.38.05

    Ja Søvndal har godt nok lige taget bladet fra munden og får sagt nogen ting for tiden - se bare http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article976473.ece

    Men det sjove ved det er jo at vi er mange der har givet udtryk for den holdning i mange år men vi er bare blevet kaldt racister…

  13. Maltesen said,

    19 February 2008 at 19.55.38

    @Henrik: Siden hvornår er det blevet racistisk at bede et diktatur rende og hoppe?

  14. Henrik Stidsen said,

    19 February 2008 at 20.11.53

    Maltesen - det er en god ide at læse det der bliver henvist til før man kommenterer det ;)

    Artiklen jeg henviser til citerer Søvndal for følgende:
    “Hvis de er så fladpandede, at de virkelig ønsker Kalifatet og Sharia indført, så er de simpelt hen kommet til det forkerte land. De har intet at gøre i Danmark og de vil ikke opnå det de stræber efter. Der er lande i verden, som er meget tættere på disse tossers våde drøm. Så hvis ønsket er Kalifat eller Sharia - så er potentialet meget, meget større i f.eks. Iran eller i Saudi Arabien. Så herfra en klar opfordring: I må videre - og det kan kun gå for langsomt.”

  15. Maltesen said,

    19 February 2008 at 20.13.05

    @Henrik: Det med at rende og hoppe kommer fjernsynet…

  16. Henrik Stidsen said,

    19 February 2008 at 20.16.25

    Det ved jeg godt. Jeg har også læst det i diverse aviser. Men læs nu det jeg skrev før du begynder skriver - ellers ender du bare med at gøre dig selv til grin (no offence, men det passer altså ;) )

  17. NikolajKJ said,

    20 February 2008 at 09.35.16

    For the record: Jeg mener heller ikke at mennesker der ønsker at leve i et kalifat, har noget at gøre i Danmark - selvom jeg heller ikke mener at vi skal udvise dem; de burde rejse selv. Trods min rygende uenighed med den politiske højrefløj på udlændingeområdet generelt, er jeg fuldstændig enig med dem/jer i det spørgsmål. Der hvor kæden hopper af, er når folk begynder at sætte lighedstegn mellem islam og de mest rabiate udgaver af islamismen - sådan som eksempelvis Foreningen Dansk Kultur gør det, og som visse af de såkaldte “landsbytosser” i Dansk Folkeparti har gjort. (Det tjener i øvrigt til DF’s ros at de ikke tolererer den slags synspunkter).

RSS feed for comments on this post · TrackBack URL

Leave a Comment