Ven/mere?

Nogle gange finder man ud af interessante ting ved tværkønslig kommunikation. Fx har jeg nogle gange tænkt at kvinder ikke var sådan nogle som gik og kiggede efter mulige kæresteemner, når de mødte nye fyre. Jeg troede at kvinder først og fremmest var interesserede i at blive venner og så måske tage den derfra og se om der blev mere ud af det. Som modsætning til mig selv, og sikkert andre mænd, som (desværre?) ikke kan lade være med at spekulere på om nye kvindelige bekendtskaber har mere end vennepotentiale.

Jeg har dog erfaret at (nogle) kvinder har tænkt nøjagtig det samme. De troede at mænd først og fremmest var interesseret i at blive venner og så tage den derfra, mens de selv gik rundt og kiggede efter mulige kæresteemner hele tiden.

Og det er da interessant. Nogle mænd og kvinder har helt parallelt de samme fejlagtige billeder af det modsatte køn og hvordan, i hvert fald nogle af dem, tænker og handler.

Der findes sikkert både mænd og kvinder som først og fremmest tænker på at blive venner og ikke på om nye bekendtskaber har mere end vennepotentiale. Men der findes altså også en gruppe indenfor begge køn, som har det anderledes.

Interessant og fascinerende med disse forskelle og ligheder mellem kvinder og mænd. Så ens og så alligevel så vanvittigt forskellige.

4 Comments »

  1. Henrik Stidsen said,

    24 January 2008 at 23.03.01

    Og sådan blev den lille forskel endnu mindre - eller, nej, det lød mærkeligt ;)

  2. Mikael said,

    25 January 2008 at 10.27.15

    hehe, ja, det kan man vist godt sige. :)

  3. Anne K said,

    25 January 2008 at 12.28.45

    Det er nok lidt klassisk den dér, at man tror, man selv er den eneste i verden, der har det på dén måde - og så finder man ud af, at der er andre, der har tænkt præcis det samme:)

  4. Mikael said,

    25 January 2008 at 23.48.55

    Ja, det er det. Er faktisk meget rart at opdage det. :)

RSS feed for comments on this post · TrackBack URL

Leave a Comment