Bøger 2007

Nedenstående mængde bøger blev læst i 2007. Vist nok 38 i alt. Det er lidt over 3 i måneden. Det er jeg egentlig ganske godt tilfreds med. Bøger er fantastiske!

Leif Andersen: Teksten og tiden 1 6/6
Leif Andersen: Teksten og tiden 2 6/6
- Fantastisk tobindsværk om prædikenlære og samtidsanalyse.

Ted Dekker: Saint 5/6
- Velskrevet spændende roman med uforudsigeligt plot. Ted Dekker når han er bedst.

Henning Mankell: Hundene i Riga 5/6
- Spændende svensk krimi, med nogle år på bagen.

Frank Peretti: Monster 5/6
- Spændingsroman om overlevelse i ødemarken.

Ida Jessen: Det første jeg tænker på 4/6
- Udmærket dansk roman. Gode natur- og miljøbeskrivelser. Forstår nok ikke helt slutningen.

Jakob Kvist: Møllehave - et liv har fem akter 3/6
- Interviewbog. Har sine interessante momenter, men fænger ikke i længden.

Peter Olsen: Jesus & apokryferne 4/6
- Forholdsvis spændende teologisk og historisk bog. Mister lidt fokus nogle gange.

Jakob V. Olsen: Kristendom og vestlig tænkning 5/6
- Fortrinlig lille guide til de største filosoffer. Kort, præcis og letforståelig.

Flemming Kofod-Svendsen: Døden, sorgen, håbet 4/6
- Udmærket lille ærlig bog, nogle af de store og svære emner i livet belyst ud fra en kristen synsvinkel.

Peter Halldorf: Drik dybt af Ånden 6/6
- Fantastisk bog om Jesus, Helligånden og det kristne liv. Inspirerende og provokerende.

Marilynne Robinson: Gilead 5/6
- Spændende tilbageblik på et liv. Fuld af liv, humor, visdom, glæde, smerte, følelser og eksistentielle tanker.

Eleonora Andersen: Ung sorg 4/6
- Kort og præcis, varieret og grundig. Kommer rigtig godt rundt om emnet. Velegnet som lille opslagsværk.

G.P. Taylor: Tersias 6/6
- Medrivende og meget spændende fantasyroman. Om en lille gruppe menneskers deltagelse i den store universelle kamp mellem det gode og det onde.

Alister McGrath: The Dawkins delusion 4/6
- Kort kritik af Richard Dawkins bog The God delusion og fundamentalistisk ateisme generelt. Oplysende.

Else Marie Kjerkegaard: Nærværets vej 3/6
- Troshistorie om en kvindes vej fra venstreorienteret sekularisme til buddhisme og videre til katolicisme. God for søgende mennesker.

Fjodor Dostojevskij: Spilleren 4/6
- Dostojevskij som han er bedst: Forrygende dramatiske scener, farverigt persongalleri, stor psykologisk indsigt. Dog ikke de helt store moralske temaer, som der ellers tit er i hans bøger.

J.K. Rowling: Harry Potter and the deathly hallows 6/6
- Glimrende afslutning på serien. Alle spørgsmål bliver opklaret i løbet af en overraskende og spændende historie.

Jørgen I. Jensen: Jeg-automaten 2/6
- Kritik af selvudvikling, evaluering og andre frygtelige onde ting. Overdrevet og kedelig.

Ted Dekker: Skin 5/6
- Spændende thriller med et hæsblæsende tempo. Dejlige dybe personbeskrivelser, Teds dejlige ligefremme sprog og interessant plot.

Leif Andersen: Gud, hvorfor sover du? 5/6
- Interessant, berigende og udfordrende bog om protest og tro i lidelsen. Et must-read, for dig som kæmper med netop de ting.

Irene Rønn Lind: Forklædt 4/6
- Tankevækkende og faglig bog om magtmennesker/psykopater.

Magnus Malm: Hvisken fra katakomberne 5/6
- Interessante, provokerende og godt-sete teser om en vej fremad for kirken og kristenheden.

P.D. James: Gejstlig død 5/6
- Særdeles velskrevet krimi med dybe personportrætter og P.D. James’ vanlige sans for fantasifulde plots.

M.I. McAllister: Misteltens arving 5/6
- Tredje bog i serien om Urchin og de andre dyr på øen Mistelten er en fortælling i høj klasse. Drama, eventyr og stof til eftertanke. Godt klaret af en bog om egern, oddere, muldvarpe og pindsvin.

Donald Miller: Blue like jazz 4/6
- Udmærket beretning om en ung fyrs vandring og forandring til at blive en autentisk kristen. Morsom, lærerig og alternativ.

Helge Hoffmann: Fanden hytter sine 3/6
- Lille hyggelig krimi, som dog slet ikke når op på siden af de store mestre.

Thomas Teglgaard: Bøjlebirger og den forsvundne prinsesse 5/6
- Spændende, sjov og alternativ børnebog om (anti)helten Bøjlebirger skrevet i Thomas Teglgaards dejligt levende sprog.

P.D. James: Mordsalen 4/6
- Dejlig intens krimi med de sædvanlige gode personportrætter. Okay plot, men overordnet er bogen ikke helt oppe på vanligt P.D. James niveau.

David Jasper: A short introduction to hermeneutics 4/6
- God lille introduktion til hermeneutik. Giver et godt overblik over hermeneutikkens historie helt fra jødedom og oldkirkelige teologer til postmodernisme og nutidens hermeneutik.

Stieg Larsson: Mænd der hader kvinder 5/6
- Samfundskritik, krimi, god historiefortælling og spændende personportrætter i en skøn forening.

Stieg Larsson: Pigen der legede med ilden 6/6
- Stieg Larsson har overgået sig selv. Fantastisk plot, intens spænding og gribende personportrætter.

Stieg Larsson: Luftkastellet der blev sprængt 6/6
- Imponerende afslutning på trilogien. Alle brikkerne falder på plads, historien sluttes og man føler sig i den grad underholdt.

Brian D. McLaren: Det sidste ord - og endnu et 4/6
- Brian McLaren tager her fat på et af de vanskeligste emner inden for kristendommen. Helvede. I sin sædvanlige irriterende blanding af fiktion og fakta formår han alligevel at provokere på en go måde, og i hvert fald sætte tanker igang.

Jo Hermann: Hvis Gud er svaret - hvad er så spørgsmålet? 3/6
- Kristendommen beskrevet fra en ateists synsvinkel. Til tider nuanceret og med gode nye synsvinkler, til tider “den har vi hørt før” og ensidig kritisk.

Kristian Hvidt: Europa - 1000 års historie 5/6
- Overskuelig, levende, interessant og lærerig gennemgang af Europas historie. Giver stof til eftertanke og skyts til Trivial Pursuit.

Poul Hoffmann: Sfinxens smil 3/6
- Hyggelige, pseudovidenskabelige og til tider interessante bibelske konspirationsteorier om pyramider, Abraham og Babelstårn.

Ted Dekker & Bill Bright: Et velsignet barn 3/6
- Ikke på højde med Ted Dekkers senere romaner og anderledes på nogle punkter, men alligevel en spændende bibelsk-apokalyptisk thriller.

2 Comments »

  1. Soren Dalsgaard said,

    5 January 2008 at 16.57.37

    Jeg bliver helt misundelig over din lange liste. Taek hvis jeg havde prioriteret tid til at laese bar halvt saa mange boeger. Saa havde jeg maaske vaeret halvt saa klog som dig ogsaa …?

  2. Mikael said,

    5 January 2008 at 17.01.37

    hehe, tjaa.. hvem ved. :)
    Man bliver vel ik dummere af at læse bøger i hvert fald. En del af det er jo også skønlitteratur.
    Jeg har god tid, og kan selv bestemme over min tid, så det nyder jeg. Bøger er dejligt tidsfordriv. Er egentlig også selv overrasket at det blev til så mange bøger.

RSS feed for comments on this post · TrackBack URL

Leave a Comment