Ryan på Frederiksberg

Sidst Ryan Adams gæstede dk, Store Vega for lidt over et år siden, var det en meget larmende fornøjelse. Fuld af distortion og larmende lydflader. Det var en anderledes Ryan Adams som gæstede Falconer Salen i går aftes. Det var siddepladser og der stod kun Ryan Adams på billetten, så jeg var lidt spændt på om det faste backingband The Cardinals overhovedet var med. Det var de, men det blev alligevel en meget anderledes koncert og afdæmpet koncert. Jeg har kun været til en sidde-ned koncert før, Sufjan Stevens, og det er en meget anderledes oplevelse. Til tider savnede jeg at kunne stå op og rigtigt bevæge mig, men der er også noget fedt over at sidde ned og bare nyde musikken. For der var virkelig noget at nyde i går aftes.

The Cardinals var i sædvanlig go form. De virker virkelig til at være godt sammenspillede, jeg sad lidt med fornemmelsen at Ryan kan sige en hvilken som helst af hans sange og så begynder de at spille den til perfektion kort efter. Ryan virkede ufattelig fokuseret på scenen. Ikke så fokuseret på publikum og hvad nogle idioter råbte (og de blev ved, træls i længden, hvorfor fatter folk ikke at til nogle koncerter skal man bare holde kæft), men derimod fokuseret på at levere det bedste han kunne på guitar, klaver(!) og med sin stemme. Klaveret var en overraskelse, jeg var ikke klar over at han ku det, men det slap han ret godt fra. Udover Ryans sangskriverevner og hans talentfulde guitarspil, så formår han at bruge hans stemme rigtig godt. Jeg kender ikke mange, om nogen, der kan lægge så meget følelse i en stemme.

Koncerter bestod af to set, først et elektrisk og så et akustisk. Begge var fantastiske, men det allerbedste var dog da Ryan kom ind igen og gav 4 ekstranumre, hvor han bare sang og spillede enten guitar eller klaver. Det var ubeskrivelig smukt og gribende.

I forhold til sidste koncert i dk, så var der denne gang også en del ældre sange, hvilket lød til at glæde folk. Ryan virkede også til at nyde at spille de gamle kendte sange, nogle gange i lidt anderledes versioner, andre gang bare akustisk og meget gribende.

Efter lidt tøven tror jeg at det her var årets bedste koncert, måske den bedste jeg har været til. I hvert fald rent kvalitetsmæssigt og gribnings-mæssigt. Musik når det er allerbedst!

4 Comments »

  1. Grammarqueen said,

    23 November 2007 at 23.53.10

    Fedt at det var en god koncert! Er vild med udtrykket “gribnings-mæssigt” - måske dit hidtil bedste selvopfundne ord ;)

  2. Mikael said,

    24 November 2007 at 00.27.14

    Ja, det var fedt. Der er ikke noget som gode koncerter, som lever op til forventningerne! :)

    hehe, tak. Nogle gange er sproget bare for fattigt.. godt at man så kan berige det lidt. ;)

  3. Troels Frøkjær said,

    24 November 2007 at 17.45.23

    Dejligt du havde en god koncert. Her er links til en del andre anmeldelser og kommentarer på koncerten:

    http://blog.tv2.dk/froekjaerkoncert/entry171505.html#comments

  4. Mikael said,

    24 November 2007 at 23.39.22

    Tak Troels. Interessant at læse andres oplevelse også. Lader ik til jeg var den eneste som gav den topkarakterer.
    Læste godt din anmeldelse på gaffa og undrede mig lidt over hvor de sidste to stjerner blev af. ;)

RSS feed for comments on this post · TrackBack URL

Leave a Comment