Snork

I weekenden var jeg i Jylland på besøg hos familien. Vi havde fødselsdagsgæster lørdag aften og derfor var der overnattende gæster mellem lørdag og søndag. Jeg har ikke noget værelse derhjemme mere, så jeg sov i en stue(det man kalder den nye stue), bl.a. sammen med min mormor og onkel. Af en eller anden grund ku jeg ikke falde i søvn om aftenen og bedst som jeg lå og kiggede ud på stjernerne (hvor er de dog fantastisk klare ude på landet), så begyndte min mormor og onkel at snorke. Nærmest om kap. Som en slags duel. De vandt dog begge, og den store taber blev mig, som lå søvnløs pga dem. Jeg håber virkelig ikke jeg kommer til at dele livet med en storsnorker. Det pudsige var lidt at jeg før sengetid havde spurgt min mormor på 81 år, om hun snorkede. Næh, det gjorde hun ikke. Men jeg og hun blev klogere. Ret sejt at leve 81 år uden at opdage at man snorker. Hun var da trods alt gift i mange år med min morfar, så han må da næsten have opdaget det.

Nogle kan sagtens sove selvom der er larm, af en eller anden grund skal jeg have ro. Ikke engang det stakkels cd-ur, som jeg lavede i min først kreative periode, på efterskolen, får lov til at gå, når jeg sover hjemme hos forældrene. Når jeg først bliver opmærksom på dets tikken, så er det umuligt for mig at abstrahere fra det. Lige pludselig bliver dets tikken ufattelig høj og driver mig til vanvid.

Måske det kunne være en go idé med en udvidelse af det klassiske kærestebrev. Udover de obligatoriske spørgsmål om hun vil være kæreste og er handywoman, ku en snorkerubrik være passende. Bare for en sikkerheds skyld. For søvnens skyld.

25 Comments »

  1. NikolajKJ said,

    20 November 2007 at 09.46.04

    Fra de alt for mange gange hvor jeg har delt værelse med en storsnorker, har jeg erfaring for at de kan bringes til at holde op hvis man puffer til dem.

    Dit kærestebrevsforslag skulle du måske overveje at videresende til diverse datingsites? På 7eHimlen er der i forvejen så mange syrede ting man skal svare på, at en ting fra eller til ikke ville gøre den store forskel… :)

  2. Grammarqueen said,

    20 November 2007 at 13.08.43

    I så fald ville jeg aldrig blive afsat! Jeg både snorker, sparker, slår, skubber ud af sengen og snakker i søvne… Til gengæld er jeg meget fredelig om morgenen, når resten af verden begynder at stå op ;)

  3. Mikael said,

    20 November 2007 at 16.37.47

    NikolajKJ: Ja, men så skal man jo til at rejse sig op.. og puffe til min mormor, det gør jeg ikke lige hver dag. ;)
    Hmm, tror du jeg ku få procenter?

    Louise: Fredelig? Er vist kun hvis man ikke vækker dig! ;)

  4. NikolajKJ said,

    20 November 2007 at 21.05.30

    @Louise: Så nu håber du på at eventuelle bejlere ikke lægger vejen forbi denne tråd på Mikaels blog? :)

    @Mikael: Jeg ved snart ikke om jeg gider stille mit sædvanlige spørgsmål om de procenter - bortset fra at det i 7eHimlens tilfælde selvfølgelig kunne dreje sig om helt kontante procenter af deres ågergebyrer!

  5. Mikael said,

    20 November 2007 at 22.16.37

    NikolajKJ: hehe, jo flere gange man gentager noget sort, jo sjovere bliver det næsten?! :)

  6. Brian said,

    20 November 2007 at 23.18.18

    Det her minder mig om, at ministeren har fået ny mobilos - og har fundet ud af, at den jo kan optage lyde og videoer. Nu truer hun mig med at optage, når jeg “kører båndet tilbage” om natten…. øv! :-(

    På den anden side kunne det være sjovt at få sin egen snorken som ringetone på mobilos… ;-)

  7. Grammarqueen said,

    20 November 2007 at 23.42.19

    @Mikael: Som regel sover jeg bare videre - det er da meget fredeligt ;)
    @Nikolaj: Hehe ja, så er løbet da kørt for mig :D

  8. Mikael said,

    21 November 2007 at 16.04.22

    Brian: Uha, du må hellere opføre dig pænt så! ;)

  9. Henrik Stidsen said,

    21 November 2007 at 17.43.08

    Folk påstår jeg snorker som et godstog i fri dressur - jeg har af gode grunde aldrig selv hørt det og har kun en enkelt gang fået kommentarer for det. Så jeg ved ikke rigtig om det passer…

  10. Grammarqueen said,

    21 November 2007 at 18.58.40

    Man ska ik tro på alt, hvad folk går og siger! Den er knapt så nem at løbe fra for mig, når veninder vågner på gulvet med blå mærker efter at have forsøgt at dele seng med mig… Måske er det fordi, jeg altid sku dele seng med min storebror, da jeg var lille, når vi var på ferie - så måtte man lissom lære at slå først! ;)

  11. Henrik Stidsen said,

    21 November 2007 at 19.01.01

    Hehe, det ku jo være det var alle dine veninder der ikke ku sove stille ;) Men det der er da ikke ligefrem god reklame på datingmarkedet ;)

  12. Grammarqueen said,

    21 November 2007 at 20.06.55

    Nej, men omvendt ka jeg da ikke beskyldes for at gøre falsk reklame! ;)

  13. Linealis said,

    21 November 2007 at 22.39.29

    Henrik: Det drejer sig da bare om at finde en, der kan sparke igen!

  14. Henrik Stidsen said,

    21 November 2007 at 23.08.27

    Stavedame - hmmm, dvs der er ingen klagemulighed? ;)

    Linealis - god pointe ;)

  15. Grammarqueen said,

    22 November 2007 at 13.21.23

    @Henrik: Hmm, ved ik, om den slags falder ind under ombudsmanden?! ;)

  16. Henrik Stidsen said,

    22 November 2007 at 13.39.55

    Stavedame - hmmm, er vi ude i noget i stil med en ægteskabsombudsmand hvor man kan klage hvis man er skuffet over sin mand/kone?

  17. NikolajKJ said,

    22 November 2007 at 19.46.41

    Det var måske et job for Mikael - så kunne han få procenter af erstatningen! ;)

  18. Grammarqueen said,

    23 November 2007 at 23.57.25

    @Henrik: Er det ik Moseloven, man ska ha fat i mht. den slags klager? Der er det da noget med, at man har ret til at skille sig fra sin kone, hvis hun brænder stegen på el.lign… :)

  19. Henrik Stidsen said,

    24 November 2007 at 08.32.44

    Stavedame - i så fald tror jeg der er mange kvinder (og mænd måske også?) der ret hurtigt kommer i problemer ;)

  20. Grammarqueen said,

    24 November 2007 at 11.28.38

    Ja, det er sørme godt, vi lever under den nye pagt :)

  21. NikolajKJ said,

    24 November 2007 at 11.42.42

    Nu må nørden vist på banen! Moselovens bestemmelser om skilsmisse fremgår ikke direkte - de har tilsyneladende været så alment accepteret i datiden at det ikke har været nødvendigt. Men ud fra indirekte henvisninger (først og fremmest 5 Mos 24,1) kan vi regne ud at den gældende bestemmelse har lydt: “Hvis en mand finder noget skændigt hos sin hustru, kan han skille sig fra hende, men han skal da give hende et skilsmissebrev.”
    På Jesu tid var der to fremherskende retninger inden for rabbinsk jødedom, nemlig Shammai-skolen (”strammerne”) og Hillel-skolen (”slapperne”). (Vi ved fra ApG 26,5 at Paulus før sin omvendelse tilhørte Shammai-skolen). Shammai-skolen mente at “noget skændigt” betød utroskab, mens Hillel-skolen mente at det kunne betyde hvad som helst, fx at hun ikke havde gjort ordentligt rent, eller at hun havde brændt lammestegen på. Jesus blev på et tidspunkt bedt om at tage stilling til dette stridsspørgsmål, og han stillede sig klart på Shammai-skolens side og pointerede endda at Guds oprindelige hensigt var endnu “strengere” (Matt 19,3-9).
    Desværre lever vi i dag i en tid hvor det er Hillels moral (eller mangel på samme) der er i højsædet…

  22. Henrik Stidsen said,

    24 November 2007 at 11.46.56

    Nikolaj - de der Hillel holdninger lyder jo helt arabiske…

  23. NikolajKJ said,

    24 November 2007 at 17.30.11

    @Henrik: Og hvis vi udvider dem til at gælde begge køn, lyder de danske…

  24. Henrik Stidsen said,

    24 November 2007 at 18.17.38

    Ja det er vist meget beskrivende for forskellen mellem vesten og mellemøsten…

  25. NikolajKJ said,

    25 November 2007 at 09.42.45

    Bare synd at kvindebevægelserne i Mellemøsten arbejder for at udvide Hillel-tænkningen til at gælde begge køn frem for at udrydde den.

RSS feed for comments on this post · TrackBack URL

Leave a Comment