Metadrøm
Jeg drømte i nat at jeg vågnede op af en drøm, og at jeg så endnu en gang vågnede op og opdagede at det at jeg var vågnet op af en drøm bare var en drøm. På et tidspunkt vågnede jeg så rigtigt af drømmen, satte mig op og overvejede at skrive det ned, men gad ikke og lagde mig til at sove igen. Da jeg så vågnede i morges var tvivlen der. Var jeg virkelig vågnet i løbet af natten eller var det også bare en del af drømmen?
Åh, du dejligt syrede underbevidsthed!
Henrik Stidsen said,
27 September 2007 at 11.42.35
Er du sikker på det var en drøm at du var vågnet af drømmen i første omgang? Det ka jo være du vågnede, faldt i søvn, vågnede og så troede at du havde drømt at du var vågnet…
Mikael said,
27 September 2007 at 11.53.36
Kan ikke udelukkes. Men jeg tror ikke det forholder sig sådan. Lå jo ikke i min seng i drømmen da jeg vågnede af den første drøm.
Henrik Stidsen said,
27 September 2007 at 11.58.12
Så har jeg kun et spørgsmål: er du sikker på du er vågen nu?
NikolajKJ said,
27 September 2007 at 14.01.06
Jeg har også tit haft metadrømme. De er pænt ubehagelige! Andre gange er jeg bare vildt søvnig i min drøm, og det er heller ikke rart, især fordi det som regel er et tegn på at jeg ikke sover særlig godt og derfor må forventes fortsat at være søvnig når jeg vågner.
Mikael said,
27 September 2007 at 19.32.31
Henrik: Jeps. Jeg drømmer ikke om dig, så det ved jeg at jeg er!
Nikolaj: Er du så søvnig, fordi du drømmer om det, eller drømmer du om at være søvnig, fordi du er søvnig?
NikolajKJ said,
27 September 2007 at 23.26.09
Jeg drømmer at jeg er søvnig, fordi jeg i virkeligheden er søvnig, og fordi min søvn er så overfladisk at jeg er opmærksom på at jeg er søvnig. (Håber det giver mening!)
Henrik Stidsen said,
28 September 2007 at 00.15.36
hehe, der er ellers mange der drømmer om mig
NikolajKJ said,
28 September 2007 at 10.41.32
@Henrik: Det er vist noget du drømmer!
Henrik Stidsen said,
28 September 2007 at 10.53.26
NikolajKJ - nej nej, det er DE ANDRE der drømmer
Grammarqueen said,
2 October 2007 at 22.40.19
Åh, den drøm har jeg tit og ofte - det er en af grundene til, at jeg så ofte sover over mig. I min underbevidsthed ER jeg jo stået op, så jeg har ingen grund til at bekymre mig om de larmende lyde i baggrunden fra clockradio, vækkeur osv… Jeg har i det hele taget rigtig mange af den slags drømme, der afholder mig fra at vågne om morgenen
Mikael said,
2 October 2007 at 23.12.37
Grammarqueen: Sofistikeret din underbevidsthed er!
Henrik Stidsen said,
3 October 2007 at 09.24.14
Stavedame - er den undskyldning nogensinde blevet godtaget noget sted?
(jeg ville godtage den men jeg er også en af dem der ikke kan komme op om morgenen, tror måske det er samme grund *G*)
Nikolaj said,
3 October 2007 at 15.31.27
@Grammarqueen: Jeg har faktisk læst engang at et af drømmenes vigtigste formål er at forhindre os i at vågne, og så giver det jo meget god mening at man drømmer at man er stået op - hvilket jeg også selv undertiden har drømt. (Forklaringen på de mere “syrede” drømme skulle så være at når vi sover, virker vores fortrængningsmekanismer i forhold til de ting vi render rundt med i underbevidstheden, ikke nær så godt som når vi er vågne. Og nogle af de ting vi gemmer på i underbevidstheden, er så skræmmende at de ville kunne vække os hvis ikke underbevidstheden sørgede for at omforme dem til en drøm. Det er derfor drømme er så vidt anvendt i psykoterapien - og som jeg tidligere har givet udtryk for her på bloggen, tror jeg der er i det mindste nogen sandhed i det).
Grammarqueen said,
3 October 2007 at 18.18.03
@henrik: B-mennesker forstår det som regel - A-mennesker ka man alligevel lisså godt lade være med at forsøge at kommunikere med

@Nikolaj: Interessant - vinklen med, at drømmene skal afholde os fra at vågne, havde jeg godt nok aldrig hørt, men det lyder stærkt sandsynligt! Jeg har et tilbagevendende mareridt, hvor der er et anlæg, der spiller meget højt. Jeg forsøger at slå det fra, men det virker ikke. Jeg slukker på kontakten, hiver stikket ud, begynder at smadre anlægget, men musikken kører stadig - og jeg opdager, at lyden kommer fra fjernsynet. Så begynder jeg at gøre de samme ting ved fjernsynet og blir mere og mere desperat, for lyden stopper bare ikke! Det kan blive ved i meget lang tid (gerne op til en time), og jeg kan nå at identificere mange tilsyneladende lydkilder, inden jeg opdager, at lyden kommer fra clockradioen, som brager derudaf, mens jeg ligger og sover…
Så jo, min underbevidsthed arbejder nok meget hårdt på at holde mig sovende
Henrik Stidsen said,
3 October 2007 at 21.07.01
Stavedame - det har du desværre ret i
Men altid noget der er nogen der forstår 
Forskruet underbevidsthed « Elocutio said,
24 October 2007 at 14.04.36
[…] drømmenes vigtigste formål, som NikolajKJ tidligere har foreslået, er at forhindre os i at vågne ved at omforme hverdagens problemer til en mindre […]