Retro
Ja, det måtte jo komme på et tidspunkt. Det er jo naturens gang. Ting som har været på mode en gang, kommer det før eller siden igen. Dermed måtte turen også komme til 80′erne på et eller andet tidspunkt, og det frygter jeg egentlig lidt. Jeg har det fint med 90′erne, synes også at 70′erne er ret fede, tøjmæssigt, men nok allermest musikmæssigt. Jeg har hørt rygter om et eller andet band, som vist nok har stor succes med at spille rent 80′er musik lige nu. Men nu har jeg oplevet det med egne ører. Det kristne rockband Petra har lige udgivet en ny cd, og den er en tilbagevenden til 80′ernes hårde stil, eller, det er faktisk det hårdeste album de har udgivet indtil nu. Der er masser af hård guitar og så har guitarist og bandgrundlægger Bob Hartman skrevet nogle af de fedeste tekster nogensinde. Han skriver om den kristne tro over tekster fra Bibelen i et sprog, som man ikke behøver at være kristen for at forstå. Genialt! Petra er tilbage i bedre form end nogensinde. De var det store hit blandt kristne i 80′erne og starten af 90′erne, men har nu fornyet sig, så de lyder fedt i dag også, uden dog at smide så meget af deres lyd ud at man ikke stadig kan høre at det er dem.
Hvad jeg prøver på at sige med dette eksempel er: Hvis alt andet retro fungerer på samme måde, som Petra, så byder jeg retroen velkommen. Altså, tingene kommer tilbage i en forbedret udgave, som passer til den tid vi lever i nu, og ikke bare er en direkte kopi af tingene, som de var fx i 80′erne. Desværre har jeg en fornemmelse af at det ikke er sådan retro-begrebet fungerer. Og min Politikens nudansk ordbog kan desværre ikke hjælpe mig med nærmere at præcisere begrebet.
Lars Silkjær Mikkelsen said,
26 October 2003 at 16.41.49
Har du købt cd’en? Jeg har hørt klip på nettet, og det lyder ganske cool …
Mikael Kongensholm Nielsen said,
26 October 2003 at 17.07.18
Nej, jeg har ikke købt den, men gør det nok snart. Man kan høre alle sangene i deres fulde længde inde på deres hjemmeside.
Henrik Stidsen said,
26 October 2003 at 17.43.55
Det er da vist mere eller mindre sådan retro fungerer. Den moderne retro er nye ting med gammelt udseende.
Den seje retro er den hvor det også helst skal være gammelt og ikke bare se gammelt ud
Mikael Kongensholm Nielsen said,
26 October 2003 at 17.58.14
Hmm…. tror aldrig det der retro bliver noget for mig…. hvorfor købe noget gammelt, når man kan få noget nyt?
Henrik Stidsen said,
26 October 2003 at 18.12.16
Derfor du skal købe noget af det der bare ser gammelt ud, evt. noget af det der har et “opdateret gammelt look”
Mikael Kongensholm Nielsen said,
26 October 2003 at 18.23.47
Ja, det kunne jeg jo gøre. Eller også kunne jeg bare beholde mit tøj i 20-30 år, så er det jo blevet moderne igen!
Carsten said,
27 October 2003 at 19.42.37
Købte CD’en på udgivelsesdatoen (som var helt tilbage i august…). Er man fan, skal man (læs: jeg) selvfølgelig have den, når den kommer ud. Den udgives vist først officielt i DK i disse uger, eller?
Ja, Petra’s nye “Jekyll & Hyde” er fed. Musikalsk og tekstmæssigt. Fed rock!
Mikael Kongensholm Nielsen said,
27 October 2003 at 20.05.53
Jeg vil egentlig betragte mig selv som ret hardcore fan, har alle deres cd’er(undtagen alle de lamme opsamlinger), har hørt dem rigtig meget tidligere, og hører dem stadig af og til. Jeg må indrømme at jeg nok var lidt skeptisk mht om de virkelig kunne levere et rigtig fedt rockalbum igen. Men det lader det til at de gør nu, jeg har hørt alle sangene igennem 2 gange på deres hjemmeside, og det lover virkelig godt. Teksterne er nogle af de bedste jeg har set længe, Bob Hartman er genial, han har godt nok skrevet mange seje tekster efterhånden, jeg vil gætte på over 150, uden lige at have talt efter.
Der er vist kun en ting at sige:
Petra means Rock!
Refleks har vist haft den i lidt over en uge, jeg er bange for at jeg meget snart bliver nødt til at købe den, på trods af at jeg egentlig ikke har råd til den, men nogle ting bliver jeg nødt til at have råd til!
Henrik Stidsen said,
27 October 2003 at 23.54.46
Om 20-30 år kan du ikke passe det mere
Mikael Kongensholm Nielsen said,
28 October 2003 at 07.17.24
Hmm, det er jeg nu ikke så sikker på at du har ret i. Det ligger ikke til familien at få stor mave på, jeg kan heller ikke tage på, så jeg tror godt jeg ville kunne passe mit tøj om 20-30 år. Spørgsmålet er bare om jeg gider gå i det til den tid.
Henrik Stidsen said,
28 October 2003 at 22.50.12
Snyd, intet mindre.
Mikael Kongensholm Nielsen said,
28 October 2003 at 23.04.00
Ja, jeg klager ikke. Dog ville jeg ikke have noget imod hvis jeg ikke var så spinkel bygget, men det er vist ikke så nemt at ændre på.
Det ligger vist heller ikke til min familie at blive skaldet. Hverken min far eller nogle af hans brødre er skaldede, min morfar var en lille smule, men dog ikke noget slemt, så jeg tror heller ikke jeg behøver at bekymre mig for at blive skaldet.
Henrik Stidsen said,
30 October 2003 at 23.38.30
Der er nogen der kan hva ?
Mikael Kongensholm Nielsen said,
30 October 2003 at 23.40.54
he he, ja, jeg klager som sagt ikke…..