Fadder

Et par af mine venner fik deres barn nr. 2 døbt i dag og de havde spurgt om jeg ville stå fadder. Det blev jeg rigtig glad for. Jeg havde ikke prøvet at stå fadder til et barn før, så det gjorde det lidt specielt. (Har forøvrigt ikke været til barnedåb som gæst de sidste 14 år) Derudover synes jeg egentlig det er en dejlig tillid at få. Det at være fadder er måske ikke en videre tidskrævende rolle, højst sandsynligt lever forældrene jo til barnet bliver voksne(og forhåbentlig meget længere) og kan således selv sørge for at det lærer Jesus at kende. Men jeg har alligevel fået en speciel anledning nu til at følge lidt ekstra med i Josef Eliezers liv, bede for ham, fortælle ham om Jesus indimellem, lære ham endnu mere fedt musik at kende,(forældrene skal nok stå for deres del, storebror Johannes på godt 2 år kan således allerede nu sige Bob Dylan, Johnny Cash, Roxette og Dolly Parton. Sådan!) og måske hjælpe med at sørge for, at han ikke får for mange tæv af hans storebror.

De stolte forældre og skønsovende Josef Eliezer:

Josef Eliezer og de stolte forældre

Den meget energiske og dejlige storebror Johannes:

Johannes Sebastian har overvundet en sten

I øvrigt kunne jeg ikke helt lade være med at more mig lidt over følgende ordlyd i dåbsritualet:

- Er barnet hjemmedøbt?
- Nej
- Lovet være Herren….

24 Comments »

  1. Louise said,

    12 August 2007 at 20.36.47

    Det er virkelig en fed ting, det med faddere. Ikke at jeg selv er det, men mine faddere er mine søskende, hvilket nok er lidt atypisk. Mine søskende er også faddere for hinandens børn, og der gør de sådan at i stedet for fødselsdagsgaver, så giver de børnene dåbsgaver. Så bliver dåbsdagen husket og gjort til noget specielt. Det synes jeg er en rigtig fed måde at gøre det på.

  2. Mikael said,

    12 August 2007 at 20.40.27

    Cool måde at gøre det på. Børnene har nok heller ikke noget imod at få gaver tre gange om året! ;)

  3. Linealis said,

    12 August 2007 at 21.56.16

    Vi mangler lige at fastslå, hvad præsten ville have sagt hvis barnet var hjemmedøbt ;-)

  4. Mikael said,

    12 August 2007 at 22.36.48

    Hmm, måske “øhh, hov!”. ;)

  5. Grammarqueen said,

    12 August 2007 at 23.33.25

    Vi havde dåb af to børn til gudstjeneste i dag, hvilket var en speciel oplevelse for min nevø og niece, der (som jeg selv) er vokset op i frikirker. Min nevø, Joachim, på 5 år, havde også en fed kommentar, da han, efter at have været oppe og se med under dåben, kom ned til sin far igen: “Jamen hvad nu, hvis de slet ik ville døbes?”
    Meget relevant spørgsmål - især da det ene af de to dåbsbørn havde skreget i vilden sky under hele dåbshandlingen ;)

  6. Mikael said,

    13 August 2007 at 08.53.14

    Louise: Egentlig et ret logisk spørgsmål for sådan en fyr at stille. Hvad svarede faren?

  7. Brian said,

    13 August 2007 at 10.55.55

    Tillykke med din nye titel! Det er ikke helt ringe endda… :-)

  8. Mikael said,

    13 August 2007 at 11.33.59

    Tak Brian. Nej, det er da lige før den skal på cv’et! ;)

  9. NikolajKJ said,

    13 August 2007 at 16.51.37

    Efter råd fra min biskop gemmer jeg spørgsmålet om hvorvidt barnet tidligere er døbt, til umiddelbart før korstegningen. Det falder også lidt mere logisk der, synes jeg, især hvis der er flere dåbsbørn, for første del af ritualet skal jo i så tilfælde ikke gentages. (Grunden til at jeg siger “tidligere døbt” i stedet for “hjemmedøbt”, er i øvrigt at nøddåb i vore dage som regel ikke foretages hjemme, men på sygehuset).

    I tilfælde af at barnet tidligere er døbt, svares der “ja” i stedte for “nej”, og der fortsættes derefter med et lidt anderledes ritual hvori der ikke indgår dåb, men alene tilspørgelse, forbøn og velsignelse. Det kaldes at “fremstille” barnet.

  10. Grammarqueen said,

    13 August 2007 at 22.15.02

    @Mikael: Jeg ved faktisk i, hva Thomas havde svaret - det må jeg lige tjekke ved lejlighed :)

  11. Krebsinden said,

    14 August 2007 at 09.49.26

    Jeg er gudmor til min nevø og stod fadder til min niece og det er en meget speciel og dejlig oplevelse.

    Da ældste blev døbt var der et barn, der blev “fremstillet”, men jeg må tilstå, at jeg ingen anelse har om, hvad der blev sagt, andet end jeg kunne se, at det forgik lidt anderledes.
    Da ældste i foråret blev konfirmeret fik jeg efter aftale med præsten udleveret en kopi af hans tale til konfirmanderne, så jeg kunne læse den mens han holdt talen. Den tale var det allervigtigste for mig, resten var jeg ligeglad med, så det var dejlig at det kunne lade sig gøre og jeg vil lave samme aftale, hvis yngste vælger at lade sig konfirmeres.

  12. Mikael said,

    14 August 2007 at 11.14.37

    Krebsinden: Dejligt at præsten var så fleksibel, at du på den måde også kunne få del i oplevelsen! :)

  13. Maltesen said,

    17 August 2007 at 08.22.28

    Mikael, velkommen i klubben :-) - jeg er fadder til hele tre børn, mine to nevøer og et vennepars yngste dreng…

  14. Mikael said,

    17 August 2007 at 08.23.04

    Yeah, fedt. Var lige før vi sku lave en klub! ;)

  15. Maltesen said,

    17 August 2007 at 13.37.30

    @Mikael: Fadderklubben - lyder godt :mrgreen:

  16. Mikael said,

    17 August 2007 at 13.55.21

    Bare det ikke bliver Fadderhuset! ;)

  17. Maltesen said,

    17 August 2007 at 16.56.35

    Næ, næ. Der skulle nødig gå sekt i den ;-)

  18. Henrik Stidsen said,

    17 August 2007 at 17.24.24

    Den klub vil jeg også være med i :)

  19. Mikael said,

    17 August 2007 at 18.45.40

    Henrik: Har du stået fadder?

  20. Henrik Stidsen said,

    18 August 2007 at 01.23.14

    Jeps, til Sebastian

  21. Mikael said,

    18 August 2007 at 01.29.21

    Maja og Christians?

  22. Henrik Stidsen said,

    18 August 2007 at 01.29.49

    Jeps

  23. Mikael said,

    18 August 2007 at 01.30.20

    28 sekunder. Det er hurtig svartid. :)

  24. Henrik Stidsen said,

    18 August 2007 at 03.23.00

    Sådan er jeg ;)

RSS feed for comments on this post

Leave a Comment